Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPARSOMMELIGHEDEN I FRANKRIG.
I«Samtiden»s sjette hefte har forfatteren af nedenstaaende
udviklet aarsagerne til den sparsommelighedens aand, der
behersker det franske folk. Han har forsøgt at paavise, hvor
ledes sparsommeligheden har sit ndspring i det usalige skatte
system, der paa en og samme tid plyndrer folkets lommer
og hindrer folket i at anbringe sine sparepenge i ny produktiv
virksomhed indenfor landets grænser. Heller ikke er der jo
nogen væsentlig trang tii slig udvidelse af produktionslivet;
thi nåar hele folket sparer, indskrænkes forbruget og dermed
efterspørgselen efter alle arter af livsfornødenheder, og produ
centerne kan følgelig ikke blive af med sine varer. Som
følge heraf er der kun en forholdsvis høist ringe efterspørgsel
efter arbeide, lønnen er lav paa grund af konkurrancen, og
den mand, som overhovedet vil have noget tilovers til sine gamle
dage, har kun ét middel: at spare endnu mere end forhen.
’ Derfor er sparsommeligheden en kunst, som alle fransk
mænd forstaar. Og da de ikke kan anbringe sine opsparede
kapitaler med fordel i den hjemlige produktion, maa dé søge
anden anbringelse. Her tilbyder sig da først den franske stat
med sin uhyre statsgjæld, og folket har da ogsaa benyttet
sig af leiligheden til at anbringe sine penge i statsobligationer
i en saadan grad, at størstedelen af disse er paa franske hænder.
«Men» vil saa maaske en eller anden tilstrækkehg
uskyldig sjæl sige - - «saa gjør det jo ingenting, at Frankrig
rider med denne vældige offentlige gjæld. Det er jo franske
borgere seiv, der er kreditorer.» Det er umagen værdt at
undersøgc denne tankegang en smule nøiere.
Den franske statsgjæld - - afset fra departementernes og
kommunernes gjæld er anslaaet til 35 milliarder fr. Hvortil
er disse penge bleven brugt? Til industrielle foretagender?
Til ophjælp af landbruget? Til fremme af landets aande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
