- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
589

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sparsommeligheden i Frankrig. ggg
lige og materielle vel? Ingenlunde. De er bleven øste ud til
krige og krigsskadeserstatninger, til rustninger og andre upro
duktive formaal, og krigen i 1870 slugte alene 15 milliarder.
Landet og dets produktionsliv er blevet denne sum fattigere,
og nåar det er borgerne seiv, som anbringer sine sparepenge
i de til dækningen nødvendige statslaan, saa mangler de disse
penge til udvidelsen af sin virksomhed. Borgerne har betroet
sine sparepenge tii en uhusholderisk stat, og nu maa de for
bestandig slide saa meget des haardere for at skaffe tilveie
de skatter, hvoraf renterne skal betales. Kapitalen er tabt
gaaet op i krudtrøg og nu maa staten, d. v. s. borgerne
tilveiebringe de renter, som skal betales til dem seiv af den
bortødslede kapital, den de kunde have havt saa god brug
for hver i sin virksomhed.
Men borgerne maa betale langt mere end netop det til
renter fornødne beløb. Thi staten maa ogsaa indkræve i skat
betydelige summer, der udfordres til lønning af statsgjælds
kontorets embedsmænd og alle de ved de nye skatters paa
læggelse nødvendigblevne tjenestemænd. Ligeledes maa staten
indkræve gjennem forøgede skatter alle de udgifter, den har
havt ved laanenes udstedelse samt kurstab o. s. v. Saa stiger
da skatterne lystig, og hvert nyt skattepaalæg betyder en ny
hindring for produktionen. Det bliver bestandig vanskeligere
at leve og at faa penge tilovers til kjøb af nye statsobliga
tioner. Folket maa spare endnu mere end forhen og først
og fremst spare paa antallet af barnefødsler pr. familie.
Et eksempel vil oplyse alt dette. Man hører ofte nævnt
med stolthed, at det var de franske smaabønder, der i vid
underlig kort tid tegnede de fem milliarder, som Frankric* i
18/0 maatte betale Tyskland. Den smule forøgelse af stals
gjælden med fem tusinde millioner francs betyder jo siet ingen
verdens ting; thi det var franske borgere og bønder, der blev
statens kreditorer. Lad os betragte forholdet en smule nøiere
Laanet blev udstedt til 5 % og til en kurs af 80. Staten
skal saaledes tilbagebetale 100 *fr. for hver 80 fr. den modto*
Men det vil sige, at de fem milliarder har kostet staten seks
en kvart milliard. Og da laanebetingelserne var saa gunstige
var den naturlige følge, at obligationerne snart gik op til en
kurs af 115. Det er saaledes en fortjeneste afialt to milliarder
187 mill. fr., som i løbet af faa aar er bleven realiseret, og
39 Snmtiden, 1910.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free