Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-nn Erik Givskov.
som maa betales af nogen. Men af hvem er denne vold
somme fortjeneste bleven realiseret? Ikke i nogen væsentlig
grad af obligationernes endelige ihændehavere; thi de fleste
smaasparere har maattet betale pari eller mere for de af dem
kjøbte obligationer. Her som altid er det spekulanterne,
som har skummet fløden, og et bevis nerfor, der er saa godt
som mange, ligger deri, at aktierne i den bank, som overtog
emissionen, la Banque de France, steg fra 2725 fr. i oktober
1869 til 4515 fr. i februar 1873, medens bankens dividende
voksede fra 90 fr. i 1868 til 360 fr. i 1873. Banken maa i sand
hed have gjort en god forretning paa statslaanet for at kunne
udvise et saadant udbytte. Men hvem maa betale gildet?
Det er de franske bankmænd og børsspekulanten som har
strøget kagen. Smaaspareren maa nøies med ca. 4% af sine
penge, og dem maa han seiv tilveiebringe gjennem forøgede
skattepaalæg. Og forretnings- og produktionslivet lider, ikke
alene fordi smaaspareren sparer og saaledes gjennem for
mindsket forbrug forringer efterspørgselen, men ogsaa direkte
derigjennem, at han unddrager fra sit eget erhverv de penge,
han anbringer i statsobligationer. Og last but not least
gjør de paa grund af statslaanene stigende skatter det mere
og mere vanskeligt for smaaspareren at komme igjennem,
samtidig med at skatterne spænder ben for næsten enhver
art af produktion og saaledes gjør det uprofitabelt for ham
at anvende sine penge i sin egen bedrift. Den eneste, der
tjener ved statslaanet, er børsspekulanten; thi smaaspareren
maa jo seiv i form af høiere skatter skaffe de penge, hvor
med staten forrenter og afdrager ham hans obligationer. Og
jo ringere livsvilkaarene bliver, jo mere sparer man; thi penge
maa man lægge tilside i Frankrig. Kan man ikke faa dem
anbragte i indlandet, saa er jo bestandig udlandet tilbage og
da især det altid guldtørstende Rusland.
Alene i dette land har da ogsaa de franske smaasparere
til stor fornøielse for børsverdenen, men vistnok neppe til
baade for sig seiv anbragt over 20 milliarder fr., deraf de
femten i statsobligationer og fem i private industrielle fore
tagender. Men skjønt det fra et nationaløkonomisk synspunkt
er ret ligegyldigt, om franskmændene, nåar de ikke seiv er
istand til at anvende sine kapitaler, anbringer dem i russiske
panserskibe paa bunden af den kinesiske sjø eller i kanoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
