Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sparsommeligheden i Frankrig.
og krudt og usjødygtige franske panserkolosser, saa rum mer
den førstnævnte anbringelse dog for den franske sparer seiv
den fare, at han muligvis aldrig vil faa sin kapital at se igjen. For
de franske børsmænd, der er uden smaalig nationalfølelse, er
det derimod ganske ligegyldigt, hvor pengene gaar hen, saa
længe de blot indkasserer en klækkelig fortjeneste paa laanene.
Forfatteren heraf har allerede i «Samtiden»s hefte 2 1904
stræbt at paavise, hvorledes man i mange lange aar i Rusland
har skatteplyndret bønderne, dels for at skabe en ved prohi
bitive toldskatter opklækket ulevedygtig industri, dels for at
bygge tusind kilometer lange urentable, strategiske jernveie.
Siden da er bøndernes stilling bleven ganske betydelig for
værret, ikke mindst ved ophævelsen af jordfællesskabet, hvor
ved størstedelen af den tidligere bondejord er gaaet eller er
paa bedste vei til at gaa over i hænderne paa de faa rige
bønder, der rundt om i landsbyerne driver kulakens aager
karlens indbringende forretning. Resten af bønderne der
imod er paa vei til at synke ned til jordløse proletärer, og
der findes allerede mere end tyve millioner saadanne bønder.
Bondestandens tilstand er saa ussel, som det skulde synes
menneskelig muligt at gjøre den, og den aarlig tilbageven
dende koleras herjinger viser noksom, hvad slags liv der
føres paa landet i Rusland. Men bønderne udgjør nu engang
over 90 % af befolkningen, og nåar de lever i en stedsevarehde
økonomisk elendighed, er det udelukket, at de kan betale
sine skatter, saavelsom at de kan forbruge større mængder
af de paa statsfabrikerne producerede eller med uhyre told
skatter belastede nødvendighedsartikler. Heller ikke for de
toldbeskyttede fabrikanter kan bønderne danne et kjøbedyg
tigt marked, og da konkurrance paa de udenlandske mar
keder er udelukket, er heller ikke industriens iøvrigt faatallige
hær istand til at fylde en umættelig statskasse med de skatter,
der kan afpresses fabrikanterne. Det er knapt nok, at regje
ringen kan skaffe penge til de løbende udgifter, og nåar talen
er om at betale renter af den uhyre statsgjæld, da maa
regjeringen vedblive med sin snart ved alderstids hævd fast
slaaede fremgangsmaade: at gjøre nye laan for at benytte
disse til renter og afdrag paa de gamle.
Da de store europæiske finansbaroner bestandig synes
villige til at hjælpe Rusland til at opretholde sin kredit, synes
591
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
