- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
592

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erik Givskov.
der at være en næsten übegrænset mulighed for, at den rus
siske regjering kan fortsætte ad denne vei, medmindre en
skjøn dag en statsbankerot skulde stille sig iveien. Men hvis
Rusland vedbliver at holde den kurs, det nu styrer, er stats
bankerotten vel den eneste udgang, og de franske kreditorer
taber sine penge. Det eneste middel til at undgaa den er
en gjennemført forbedring af de arbeidende klassers økono
miske og sociale forhold. Kan ikke underklasserne blive hævet
op af den elendighed, i hvilken de nu lever, vil Rusland aldrig
blive solvent, og krachet maa da en gang komme. Men dets
indtrædelse vil blive förhålet saa længe som muligt, og mange
franske millioner vil være vandrede til Rusland før den tid.
Thi sagen er den, at de franske finansbaroner, ja seiv
den franske regjering gjør alt, hvad der staar i deres magt,
for at opretholde Ruslands kredit. For den franske regjering
vilde det jo være et meget alvorligt slag, om dets allierede
maatte indstille sine betalinger, og hertil kommer endda
tanken paa de franske sparere, der vilde tabe sine milliarder.
Men ogsaa finansmændene har, som vi skal se, gode grunde
til at søge at stive Rusland af saa længe som muligt.
Der var megen opstandelse i Frankrig under den japanske
krig og den derpaa følgende revolution i Rusland. Endnu i
1907 var tilliden til Ruslands vederheftighed ikke stor, og
4 %’s russiske statsobligationer var nede paa en kurs af 74.
Det var afgjort nok, at franskmændene, som ellers med stolt
hed peger paa, at det er dem, der har guldet til udlaan til
alle andre uforsynlige nationer, nu for én gangs skyld var
hegyndt at ønske, at de havde beholdt guldet i stedet for de
russiske guldforskrivninger. Ja man var endogsaa begyndt
at tale om muligheden af, at Rusland ikke kunde betale
renter af sine laan.
Og for éri gangs skyld var man vel underrettet. Den
russiske statskasse var næsten tømt; man søgte et nyt laan
paa 2250 mill.fr.; men med den lave kurs paa obligationerne
vilde det vanskelig kunne realiseres. Dog nåar regjeringer
og finansmænd forener sig om at putte et folk blaar i øinene,
saa gaar det alligevel; og det gik da ogsaa nydelig.
Saa længe den russiske regjering endnu havde noget til
overs af de tidligere optagne laan, var det naturligvis baade
den og bankerne forholdsvis ligegyldigt, at dens obligationer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free