- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
594

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krik Givskov.
sig ikke hertil. Ved passende indiskretioner blev alle børs
jobbere underrettede om den forestaaende stigning, og disse,
som vel vidste, at bankerne skulde gjennemføre den ønskede
hausse, kjøbte løs og bidrog saaledes til at forøge stigningen.
Saa var Ruslands kredit befæstet. Og saa kom i 1908
udstedelsen af laanet paa de 2250 mill. fr. De 1200 mill. gik
i franskmændene raa. De andre blev fordelt mellem de for
skjellige ländes børser, saaledes at 500 mill. udbødes i Rus
land, 330 mill. i England, 165 mill. i Østerrig og 55 mill. i
Holland. Man gjorde sig imidlertid ingen illusioner med
hensyn til muligheden af at faa disse ländes kapitalister til
at tegne sig for laanene; men det var jo heller ikke nødvendigt.
Saa længe bare de franske sparere var godtroende nok til at ville
yde den fornødne klingende mynt, kunde det jo være ganske
ligegyldigt, om andre ländes kapitalister var mere forsigtige.
Thi man behøvede jo blot at udbyde obligationerne paa
alle disse udenlandske børser til en kurs, der var en smule
lavere end kursen i Paris. Naar man saa skrev et tilstræk
keligt antal breve til franske smaakapitalister og forestillede
dem, hvilken god forretning de kunde gjøre ved at kjøbe
sine obligationer der i stedet for paa Pariserbørsen, saa
skulde de nok gaa i tøiet. Og beregningen holdt stik, saa
idag er næsten hele laanet af 1908 paa franske hænder. De
franske kapitalister har saaledes afgivet et rørende bevis paa
sin tillid til den russiske stat, en tillid, der imidlertid ikke
deles af de udenlandske banker. Ja de østerrigske banker
var endda hjerteløse nok til at forlange, at halvdelen af den
sum, der kom ind for den del af laanet, som de havde över
taget, skulde forblive liggende i bankernes kasse som sikkerhed
for laanet indtil obligationerne var spillet over paa de
franske kapitalisters hænder. Og den russiske regjering, som
kjendte sine franskmænd, gjorde ikke større vanskeligheder,
hvor haardt den end trængte til pengene straks.
Nu er det efter sigende galt igjen. De 2250 mill fr. er
allerede brugte, og et nyt laan paa 1500 mill. skal optages.
Saa maa da paany krediten stives af, og op af strømpeskafter,
madrasser og kjoleskjørter hentes frem alle de surt sammen
skrabede skillinger, hvormed Rusland skal betale renter og
afdrag af de laan, som strømpeskafternes og kjoleskjørternes
eiere allerede forud har ydet. Og franskmanden stryger sig
594

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free