- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
595

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sparsommeligheden i Frankiig.
stolt nedad sit sterkt behaarede ansigt og siger: «Vi er dog
den nation, der har guldet.»
Det franske folk staar endnu paa det af alle andre for
længst foiiadte standpunkt, at den sande rigdom bestaar i
guid. Istedetfor at sætte alle sine kræfter ind paa en over
flødig strømmende produktion af alle denne verdens goder,
sparer og sparer det for at erhverve dette guid. Og istedet
for saa at anbringe det i arbeidsdygtigt fransk kjød og blod,
istedetfor at avle børn, som kunde opfylde det frugtbare,
rigt begunstigede land med en aldrig stansende strøm af
livsfornødenheder ja saa anbringer de sparsommelige
franskmænd det i udenlandske laan for størstedelen forbrugte
til rustninger og krige til gjensidig ødelæggelse af menneskenes
børn. Som om denne adfærd ikke i sig seiv var selv
morderisk og taabelig nok, kommer til alt dette endnu en
belragtning af ren økonomisk natur. Vi lever i en tid, i hvilken
guldets værdi bestandig synker, medens priserne paa alle
andre produkter stiger i forhold til guldprisens dalen. Derfor
bliver den mand, der besidder guldet, bestandig ringere stillet,
den, der besidder andre værdier, bestandig bedre. De tusinde
fr., som en mand idag giver for sin statsobligation, vil om en
snes aar maaske ikke repræsentere mere end 500 fr. i kjøbe
værdi. Medens tusinde fr. anbragte i produktiv virksomhed
maaske vil have fordobiet sin værdi. Seiv om aarsagerne
til vareprisernes stigning fortrinsvis maa søges i de af de
bestandig voksende krigsrustninger nødvendiggjorte bestandig
voksende skatter, som af den første betaler væltes over paa
forbrugeren og saaledes bidrager til at forhøie varepriserne,
seiv om den sterkt forøgede guldproduktion saaledes ikke ei
den eneste aarsag til de forhøiede priser, saa er dog alle
nationaløkonomer enige om, at den har sin del af ansvaret.
Og tilveksten i guldmængden har ogsaa været saa uhyre, at det
er let förklarligt, hvorledes den har maattet indvirke paa vare
priserne. Den bekjendte dr. Dillon oplyser i the Contemporary
Rev. for marts 1910, at indtil 1840 var verdens beholdning af guid
aldrig større end en million unzer, medens den i femaaret
1890—95 beløb sig til 7,8 mill. unzer. Yderligere siger han,
at amerikanske autoriteter har beregnet, at af den i 1907 til
stedeværende guldbeholdning hidrørte ikke mindre end 20%
fra aarene efter 1900. Det siger sig seiv, at en saa sterkt
595

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free