- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
597

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sparsommelighéden i Frankrig.
henvendte sig til Wiener Bankverein, gik laanet øieblikkelig
jorden paa ganske de samme vilkaar, som le Crédit Mobilier
havde tilstaaet. I virkeligheden er det da ogsaa denne bank,
som stod bagved og ydede laanet, saa den eneste forandring
i betingelserne er den, at det nu er de østerrigske staalfabri
kanter, der høster de store bestillinger paa kanoner, medens
den franske industri har set dem gaa sin næse forbi. De
franske smaakapitalister, som yder pengene til laanet, kan
sagtens være glade. De har jo nu den fornøielse at se sine
sparepenge mægtig bidrage til ophjælpning af Østerrigs indu
stri, medens de franske staalarbeidere gaar ledige, og andre
franske arbeidere maa nøies med en løn, der sjelden eller
aldrig er mere end til sulteføde.
Men saadan vil det altid gaa, nåar de arbeidende klasser
betror sine sparepenge til børsmatadorerne istedetfor at
nyttiggjøre dem i sine egen bedrift. La haute finance og
de arbeidende klasser har nu engang ikke fælles interesser,
og det er naturligt, at finansmændene skjøtter sine egne
interesser først. Ganske særlig er dette tilfældet i Frankrig,
fordi de store finansbaroner her ikke er af fransk, men af
tysk og østerrigsk herkomst. Deres sympatier er ikke
franske, men kosmopolitiske, hvor de ikke direkte er anti
franske og pangermanistisk. Og med den indflydelse, som
de har og alt længe har havt paa de skiftende regjeringer,
er deres magt næsten uindskrænket, hvad enten de benytter
den til fordel eller skade for det franske folk.
Men Jacques Bonhomme bekymrer sig kun lidet herom.
Han vedbliver at spare og betror gladelig sine sparepenge i
børsbaronernes hænder for at blive udlaante, ligegyldigt om
til ven eller fiende, ligegyldigt om laanet tilsigter at gavne
eller skade hans land og hans folk. Da derfor den ungarske
regjering nylig ønskede et laan paa 500 mill. fr., var det
naturligvis til Frankrig, det henvendte sig. Og ikke forgjæves.
Skjønt en stor del af pengene skulde bruges til at dække
omkostningerne ved mobiliseringen i anledning af Bosniens
og Herzegovinas annektion, skjønt en anden del skulde bruges
til rustninger, skjønt saaledes pengene hovedsagelig skulde
bruges til formaal, der styrkede tripple-alliancen og var til
Frankrigs direkte skade, saa gik den franske regjering dog
beredvillig ind paa at støtte sagen, imod at børsbaronerne
597

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free