- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
599

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erik Givskov.
Sparsommeligheden i Frankrig.
udfald blir, vil de franske kapitalister resikere at miste sine
kapitaler; de er baade det seirende og det beseirede lands
kreditorer. Overalt vil Frankrigs indflydelse blive lagt i vegt
skaalen til gavn for freden. Men seiv dette er kun en üblan
det fordel for udlandets stater, som maaske gjennem fransk
mægling kan undgaa en krig eller opnaa en snarlig fred.
For Frankrig seiv er det ikke udelukkende et gode. Ti det
har slaat sverdet af haanden paa regjeringen. Gang paa
gang, i Marokko som i Bosnien, har hensynet til de udlaante
kapitalers sikkerhed tvunget Frankrig til en ellers unødig
eftergivenhed, og gang paa gang vil dette hensyn ogsaa i frem
tiden diktere landet dets politik, paa trods af dets ære og fordel.
Og svagere, bestandig svagere maa Frankrigs politik blive
ogsaa af en anden grund, der staar i direkte forbindelse med
sparsommeligheden. Den af sparsommeligheden avlede mal
thusianisme har snart gjort rent bord med alt fødselsover
skud i Frankrig. Mens der hvert aar fødes næsten en million
mennesker flere i Tyskland, end der dør, saa blir Frankrig
staaende paa sine knapt 40 millioner. Seiren er altid hos
den, der har de sterkeste bataljoner, sagde allerede Napoleon,
og det franske folk har maattet erkjende sandheden heraf.
Nu da der er mer end tre tyske for hver to franskmænd,
kan den franske hær ikke gjøre sig stort haab om seir over
den tyske. Hvis Frankrig hvert aar derimod havde en mil
lion børn mere end nu, da vilde det have en nyttig anven
delse for sine to milliarder sparepenge om aaret. I stedet
for at sende sit guid ud av landet til mer eller mindre lands
fiendtlige foretagender, vilde Frankrig da anvende det til op
fostring af en slegt af uilge mænd og kvinder, der vilde ar
beide for fedrelandets velfærd og trivsel, og Frankrig kunde
atter indtage sin tidligere pläds i nationernes rækker.
Men hvor sørgelige følger for landet al denne misfor
staaede sparsommelighed end har havt, ligger den dybere
aarsag til Frankrigs intellektuelle og materielle dekadence
dog ikke heri. Sparsommeligheden ikke mindre end malthus
ianismen er seiv kun følger af det taabelige skattesystem, der
tvinger folket ind paa disse vilde veie. Skal Frankrig ikke
gaa tilgrunde, maa skattesystemet reformeres. Saa længe dette
ikke er skeet, vil franskmanden bestandig fingre sig ned ad
sit skjeg og stoltelig erklære: «Det er dog os, som har guldet.»
599

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free