- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
601

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Litteratur. Gerhard Gran: Cicero - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(<A JoJe< jøje, jøje, jøje, jøje mig!»
Av det moderne aandsarbeide.
Torp kan nok delvis ha ret, nåar han søker aarsakerne
i den barbariske tilfældighet som altfor ofte behersker vort
politiske liv.
Men hovedgrunden ligger sikkert dypere, . den ligger i
selve vor gamle latinskole.
Hadde latinskolen bare tilnærmelsesvis løst sin opgave,
at befæste den klassiske dannelse i de unges sind, at lægge
den som en kulturbund, hvorav det kunde gro, at gjøre den
til en kjær gjenstand, hvortil man gjennem sit liv søkte til
bake, da hadde nok ikke alverdens seminarister magtet
at avlive den, der vilde ha reist sig et ramaskrik fra tusener
av gamle latinskoleelever, som vilde ha følt sig rammet i
hjertet av sin aandstilværelse; og det vilde ha været uimot
staaelig.
Men slik kom det ikke; der var naturligvis nogen faa,
som virkelig følte klassicitetens avskaffelse som en personlig
smerte, og de protesterte vel ogsaa jeg husker det ikke
saa nøie. Men sikkert er det, at deres protester veiret gjen
klangsløst hen, og stortingsmajoriteterne kunde næsten ufor
styrret rasere jorden.
Det er ikke vore love som har git den klassiske dan
nelse ulivssaar, det er den gamle latinskole som har begaat
selvmord.
Vi husker det nok, vi som har lidt os igjennem det; der
er ingenting som glemmes saa sent som den forbandede skole
tid; i syv lange aar har vi deklinert og konjugert og analysert
og konstruert, ti timer om uken paa skolen og endnu ilere
i hjemmet, og endnu drev vi det ikke saa vidt, ikke en eneste
av os, at vi kunde læse en let forfatter paa sofaen, og aldrig
fik vi det som en lignet en fornemmelse av at de mennesker,
hvis navne vi deklinerte, nogen gang hadde tænkt eller følt
eller elsket eller hådet hadde levet.
Det var engang i øverste klasse, vi læste Filoktet; der
var det samme lurveleven i klassen som det pleiet at være;
en av gutterne fandt paa at oversætte heltens hyppig tilbake
kommende smertensskrik i lærerens jargon:
Det gjorde glimrende lykke, jubelen steg til taket; men
midt i larmen hvinte det fra katetret: «Neimen glitter, dere
maa da huske det er et av verdens mesterverker dere læser!»
601

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free