- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
606

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Litteratur. Gerhard Gran: Cicero - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av det moderne aandsarbeide.
merlig som i politikken; han har forsøgt sig paa alle mulige
omraader, men var saa heltigjennem fusker at det var tem
melig likegyldig, hvilken aker han pløiet. «En journalist
natur i ordets daarligste betydning, overdaadig rik paa ord,
men grænseløs fattig paa tanker.»
«At en slik statsmand og en slik litterat heller ikke som
menneske kunde udmerke sig ved andet end ved en svakt over
ferniseret overtladiskhet og hjerteløshet, siger sig næsten seiv.»
Cicero hadde ingen overbevisning og ingen lidenskap,
han var intet andet end advokat og ingen god advokat;
en uhyggelig tankeørken griner os imøte fra hans taler. Naar
man tar i betragtning hvad han var for en jammerlig kari,
saa blir det næsten uforstaaelig at han dannet skole, at der
kunde opstaa noget, man kaldte Ciceronianisme; det kan kun
forklares av sprogels hemmelighetsfulde magt over det men
neskelige gemyt.
Likeoverfor Mommsens knusende dom hævder den frem
ragende franske forfatter Gaston Boissier allerede i 1863 en
mere betinget og forstaaelsesfuld opfatning. Han gjør op
merksom paa at de franske og engelske forfattere i regelen
ser paa Cicero med mildere øine end de tyske, og forklarer
dette derav, at man i disse lande er mere opdraget i det poli
tiske liv, mere vant til at se nødvendigheten av kompromis
ser og indrømmelser. Mommsen synes dernæst stadig at tænke
paa nutiden under sine studier av förtiden, og «det ser næsten
ut som om han i det romerske aristokrati forfølger de preus
siske junkere, og at han i Cæsar paa forhaand hilser den
folkedespot, hvis sterke haand alene er istand til at gi Tysk
land den enhet det drømmer om».
Heller ikke Boissier er imidlertid blind for Ciceros svak
heter, hans übeslutsomhet og frygtagtighet, hans forfængelig
het og hans smukke talemaater. Men han ser dem i sam
menhæng med hele mandens karakter og utgangspunkt, og
meget kommer derved i et andet lys. Cicero var ikke saa
karakterløs, som det kan synes, men han var en moderat
natur, som blev avskrækket av alle overdrivelser og ekscesser;
derfor kunde han være demokrat mot Sulla og aristokrat
mot Antonius uten igrunden at være sig seiv utro; han var
opvokset i provinsen i kjærlighet til republikken og de gamle
romerske traditioner; han blev repræsentant for et utlevet
606

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free