- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
608

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Litteratur. Gerhard Gran: Cicero - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av det moderne aandsarbeidc.
ellers er uløselig knyttet til vore forestillinger om det gamle
Rom.
Gicero er en glimrende brevskriver, han har mange av
de egenskaper, som endnu den dag idag gjør det saa meget
morsommere at faa brev fra damer end fra mandfolk; en
følsomhet for indtryk som ingenting slipper forbi, et altid
strømmende stemningsliv som ofte slaar om i sin moteætning
fra dag til dag, ja fra time til time, en sans for smaating,
som gjør hans billeder levende og nærværende, tine psyko
logiske iagttagelser, stor gjetningsevne, en passelig portion av
sladderagtighet og den uundværlige indiskretion, uten hvilken
det ingen fornøielse er at faa et brev.
Det er ham øiensynlig en stor glæde at skrive, han kan
ingen leilighet la gaa fra sig; kjører en vogn forbi hans villa,
saa stanser han den og skriver i en fart nogen linjer til sin
ven Atticus; han skriver bestandig, paa reiser og i hjemmet,
fra provinser og fra hovedstaden, og han længes altid efter
brev; hvormeget han end stundom lovpriser den landlige ro
og studiernes fred, saa er han dog, trods sin provinsielle op
rindelse, blit en fuldblods hovedstadsmand, hvis hjerte er
i Rom, og som ikke befinder sig vel, hvis han et øieblik ikke
føler sig å jour med alt hvad der foregaar paa forum og i
senatet.
Og overalt er brevskriveren seiv tilstede, aldrig falder
han hen tii at skrive lange avhandiinger elier litterære kunst
præstationer, alt i disse breve er gjennemaandet av øieblik
kets stemninger, han er os saa nær, at vi formelig hører hans
røst og føler hans aande.
Stundom er ogsaa det han heretter, av den art, at vi
ganske glemmer den lange tidsavstånd. En dag spiser han
frokost hos sin bror Kvintus, hvis frue, Pomponia, er en
vanskelig dame. Manden siger nogen uskyldige ord til hende,
men hun er i daarlig lune og svarer: «Her i huset blir jeg
behandlet som en der ikke hører til.» Kvintus fortsætter med
sin elskværdighet, men Pomponia er utilgjængelig, furter, gaar
ind paa sit værelse og uteblir ved frokosten. Manden sender
likevel noget av retterne ind til hende. Men nei, hun
skulde ikke ha noget. Kunde det ikke ha været skrevet
igaar ?
Han skriver til sin ven Markus Marius, en fint dan net
608

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free