- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
609

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Litteratur. Gerhard Gran: Cicero - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av det moderne aandsarbeide.
mahd, som bor paa sin eiendom ved Pompeji. Det er i
aaret 55. Der harværet store festligheter i Rom, og Markus
har i brev uttalt sin ærgrelse over, at hans podagra hindret
ham i at være tilstede. Men Cicero trøster ham: det var
ikke noget for ham, det var det rene publikumsjugl. «Er der
nogen glæde i at se paa 600 muldyr i tragedien Klytainmestra?
Eller 3000 krukker til vinblanding i Trojanerheslen? Eller
alskens vaaben og utrustning baade for fotfolk og ryttere i
et eller andet slag? Den udannede almuesmand syntes det
var gildt, men du vilde ikke ha fundét nogen fornøielse i
det.» – Vi ser, at allerede for nitten hundrede og fem og seksti
aar siden hadde utstyrsstykkerne begyndt sit erobringstog til
fordrivelse av virkelig dramatisk kunst.
Hovedinteressen samler sig dog om de breve som gjør
os til nærværende lilskuere ved de politiske kämpe i denne
overordentlig interessante tid, da den gamle romerske repu
blik med sterke skridt gaar sin undergang imøte. Hele ver
densrikets historie bølger gjennem disse hurtig henkastede
stemningsutbrud som ofte virker som en moderne reporters
øiebliksbilleder. Vi ser for os pøbelhøvdingen Clodius i spid
sen for sine vilde horder, vi føler usikkerheten i Roms gater,
vi overværer stormende møter i senatet, hvor motstanderne
bekjæmper hverandrc ved alle mulige, mer og mindre par
lamentariske midler, snart stanser forhandlingerne ved ob
struktion, snart hyler og foranstalter slikt leven, at talerens
ord drukner i den øredøvende larm, snart kommer i ordentlig
haandgemæng med hverandre; og vi hører gjenklang av
vaabengny fra de seirende kohorters fremmarsj i vesten
og østen, og er tilstede ved seirherrernes triumftog, skuespil,
gladiatorkampe, folkefester. Ut av dette hrogede virvar hæver
sig enkelte profiler, Cato den faaordede og übønhørlige, Bru
tus, paa éngang en pengeglad aagerkarl og en politisk karak
ter, Dolabella, den ærgjerrige laps, som av strømhvirvelen et
øieblik løftes til ærens top for straks efter at knuses av bøl
gerne. Men som midtpunktet i billedet staar dog hele liden
klart for os de to hovedpersoncr, brevskriveren seiv og Cæsar,
den gamle og den nye tids repræsentanter. Cicero vaklende
og ængstelig, søkende utveier, vet ofte hverken ut eller ind,
har virkelighetssans nok til at se Cæsars overlegenhet, men
ogsaa politisk overbevisning nok til ikke helt at kunne følge
609

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free