Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meste.
Alf Torp.
jeg tviler ikke paa at det kommer. Skulde ikke i sin tid Norvegia,
den berømte vantrivning, endelig forsynes med to titelblad?
Vanskeligheterne i skolen bare med den dobbelte orto
grafi (mand, mann osv.) skal jeg ikke her indlate mig
videre paa de har været fremholdt av mange skolemænd.
Men det er karakteristisk for maalmændenes syn paa hele
spørsmaalet, det som prof. Gjelsvik anfører mot disse anker
(i «Dagbladet» etsteds). Han har aldrig hat nogen vanskelig
het med tysk Mann eller engelsk man. Det faldt ham
aldrig ind at skrive man, nåar han skrev tysk, eller Mann,
nåar han skrev engelsk. Ergo vil ethvert barn (som ikke er
dummere end han) ganske av sig seiv skrive mand, nåar
det skal skrive «dansk», og mann, nåar det skal skrive
«norsk». Syllogismen er god. Det kommer jo ikke an paa
det, at tysk Mann og engelsk man føles av ethvert skole
barn, trods likheten med det norske ord, som tilhørende
frem mede sprog, som hvert har sine egne lydforhold, mens
det norske ord blir hjemlig, hvordan det saa skrives, og det
naragtige i at skrive det som «mand» i den ene time, og
som «mann» i den næste, maa gaa op endog for den dum-
Det er denne mer eller mindre bevisste vildfarelse, at
landsmaal og norsk riksmaal er to helt forskjellige sprog,
som volder hele förvirringen. < Dansk» skal sættes paa linje
med tysk eller engelsk. Det skal være saa helt forskjellig
fra «norsk», ja det synes endog, som om maalmændene med
forkjærlighet knæsætter det mest avvikende i ord og former,
netop for at forskjellen kan bli rigtig iøinefaldende, seiv om
de ord og former de haler frem, ikke har nogen videre jord
bund i landet.
Nei det var ingen sak, om her var et Finland med 95
pet., som talte det ene, og 5 pet. som talte det andet sprog.
Da vilde ikke alene maalkrigen være berettiget, men ogsaa
ntfaldet visst. Seiv om de 5 pet. repræsenterte al landets
aandskultur, deres sprog vilde ligge under for den vældige
overmagt hos det nationale krav. Almuesproget vilde kulti
vere sig her, som der, og indta dets plads.
Men saken er ikke saa enkel her. Vil man ikke se i
riksmaalet det landsgyldige uttryk for vort kulturliv og nor
men i det store og hele for det høiere talesprog, og har man
614
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
