- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
617

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Maalstræv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maalstræv.
maatte det søke sit uttryk gjennem dansken, som var trængt
ind i mellemtiden; dansken ärvdes ned fra generation til
generation, saa hvad der siden er tænkt og digtet i Norge,
har indtil de allersidste aartier været tænkt og digtet
utelukkende i den og vi synes at nu er det ikke saa rent
litet; at sproget da ogsaa under dette fik noget præg av den
norske aand, det kunde vel ikke være anderledes naturlig
mest i senere tid, efter som den norske aand er blit sig mer
bevisst. Skal vi da ikke kalde det sprog «det norske sprog»,
som omslutter alt vort aandsliv, da faar vi gi fra os ogsaa
det vi har tænkt og bygget op i dette sprog, det hvorved vi
igjen er blit en nation. Hvor urimelig og at kalde vort
riksmaal dansk, nåar det nu er uten forbindelse med Dan
mark, ikke berøres av sprogbevægelsen der, men styres i sin
utvikling av faktorer, som kun virker her.
Jeg venter at maalmændene skal komme med sin gamle
parallel, amerikanerne og engelsk: amerikanerne er en
nation, men man kalder ikke det engelske sprog der ameri
kansk. Der er bl. a. den lille forskjel, at amerikanerne var
engelsktalende længe før de blev en nation.
Er det saa, at sproglig set er forskjellen mellem de nor
diske sprog ikke for andet at regne end dialektforskjel, saa
gjælder altsaa dette endnu mer i forholdet mellem «nynorsk»
og riksmaal. Det har levet her i 400 aar, længe nok skulde
det synes, til at det kunde bli husvant; det er overalt, ialfald
i sin talte form, indsat med norske elementer, baade ord og
former; det har den norske uttale og den norske rytme,
det norske lynde præger det, som det præger bygdemaalene;
selvfølgelig nok, eftersom det samme nationale liv rører sig
i begge; for av maalmændenes paahit vet jeg knapt et som
er dummere end det, at her skulde findes en nation i natio
nen, indtlytterne, som det kaldes, en dansk koloni.
Det er da selvsagt, at det er den rene usans at tale orn
de store vanskeligheter for indbyrdes forstaaelse, som «de to
sprog» i landet lægger iveien for os. Riksmaalet forstaaes
overalt, paa sine steder bedre end det vestlandske landsmaal,
og likesaa visst er det at bymanden forstaar bonden. Natur
ligvis er der her som i andre land mange ord som bare har
hjemme i visse bygder, og saaledes kan være ukjendte for
bymanden i almindelighet, som de vel ogsaa ofte er for bøn-
617

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free