- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
626

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Bugge.
übrutt i digtningens tun». Et mindekvad eller et kvad om
en bedrift var i vore fædres øine seiv en historisk daad, den
sterkeste støtte for nationalfølelsen.
Saa kom en tid, da skaldekvadene blev avløst av sagaer
om Norges konger, først om Olav Haraldsson og Olav Trygg
vason og siden om deres forgjængere og efterfølgere. Disse
sagaer hjalp ikke bare til at styrke nationalfølelsen, men de
kastet ogsaa glans over Norges navn og gav Norge paa en
viss maate større anseelse end nabolandene, Sverige og Dan
mark. For at Danmark skulde kunne maale sig med Norge
og heller ikke savne sin gamle historie, var det kanske først
og fremst at Sakso Gramaticus skrev Danmarks historie. Han
siger i fortalen til sin Danmarks krønike, saa tydelig som
slikt kan siges, at erkebiskop Absalon bad ham om at gjøre
dette arbeide, foråt Danskerne skulde ha den samme adkomst
til hæder som andre nationer (o: Nordmænd og Islændinger),
som regner mindet om fædrenes daad mellem sine fornemste
hæderstitler. Sakso blev snart glemt, ti han var skrevet paa
latin; men sagaerne levet, og Snorres kongesagaer har mere
end noget andet bidraget til at styrke norsk nationalfølelse i
vanskelige tider.
Saa kom en tid, da ingen sagamænd mere fortalte om
förtiden. Magnus Lagabøter var den sidste norske konge
som fik sin saga skrevet. Men fra denne tid begyndte og
saa det norske folk at staa stille og siden at gaa tilbake.
Stilstanden blev til dvale, dvalen blev til søvn, og tilslut sank
efter 1536 Norges selvstændighet i graven. Da dette skedde,
var Norges ærerike saga bare et dunkelt minde for samtidens
Nordmænd. Nationalfølelsen suget ikke længer næring av
förtiden, og følgelig sygnet den hen og mistet sin kraft. Der
var dog i den følgende tid nogen faa fædrelandssindede mænd,
som sørget over Norges skjæbne og arbeidet for at reise sit
folk paany. De hadde ingen anden maate at gjøre dette paa
end ved at vække minderne om förtiden tillive igjen. Ab
salon Pederssøn skrev sin «Norges beskrivelse» og for
talte om de mange folkeslag som i fordums tider var «ut
gangne» fra Norge, om vore navngjetne konger og om dom
kirken i Nidaros, som han kalder det herligste vidnesbyrd
om «Noriges manddom og styrke»; han mindet med stolthet
om at aldrig har «Noriges rige av nogen fremmed konge
626

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free