- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
627

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Historieskrivningen i Norge.
været vunnet med herreskjold». Undalspresten Peder Klaus
søn fortsatte i Absalon Pederssøns fotspor; han skildret sit
land og sit folk og dets historie og översatte de islandske
kongesagaer, et verk som visselig i de følgende tider var til
trøst for mange. I samme aand som disse virket ogsaa
flere andre. Humanismen blev dog i Norge bare en for
krøblet plante. I det 17de aarh. syknet alt selvstændig aande
lig liv mere og mere hen. Enevældets indførelse bragte vel
paa mange maater bedre kaar for Norge; men det gjorde
ogsaa sit til at utvide det aandelige fellesskap mellem Norge
og Danmark.
Saa kom det 18de aarhundred og bragte større velstand
og bedre vilkaar for bonde og byborger i Norge. Holberg
og Tordenskjold, kampene mot svenskerne kastet glans over
Norges navn. Nordmændene begyndte paany at vaakne til
bevissthet om at de var et folk. Nationalfølelsen hentet
først og fremst styrke fra fortiden, fra troen paa at de nor
ske odelsbønder var direkte ætlinger av Erling Skjalgsson og
Einar Tambarskjelve. En norsk historieskrivning begyndte
paany at spire frem. Den bæres av et eneste navn, Ger
hard Schøning’s.
Ludvig Holbergs historieskrivning var som hele hans for
fatterskap dansk, eller rettere dansk-norsk. Gerhard Schø
ning (født i Lofoten 2den mai 1722, f i Kjøbenhavn 18de juli
1780) følte sig derimot hele sit liv som Nordmand og maa
regnes i første række mellem de mænd som i det 18de aarh.
gjenvakte den norske folkeaand og derigjennem banet vei
for 1814. Schøning hadde foresat sig at skrive det norske
folks historie, likesom hans ven og medarbeider Peter Fre
derik Suhm vilde skrive Danmarks. Suhm levet under
lykkeligere økonomiske kaar end Schøning; han var adelig
og hadde ved sil egteskap med Karen Angell i Trondhjem
faat en stor formue og kunde helt ofre sig for sin forskning.
Schønings arbeidskraft blev derimot tidlig tat i tjeneste av
staten. Han blev i 1751 rektor i Trondhjem, derefter blev
han forflyttet til akademiet i Sorø, og efter Langebeks død
blev han 1775 geheimearkivar ved det danske rigsarkiv. Føl
gen var at Schønings arbeider ikke i omfang kan maale sig
med Suhms; men de vidner om et videre syn, om større
vingefang. Samarbeidet mellem Schøning og Suhm fik varig
627

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free