- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
628

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Bugge.
betydning, fordi her for første gang en Nordmand og en Dan
ske møtes i aandelig kappestrid om hvilket av de to folk
har den ærerikeste fortid. Hver æt av fornkonger, hver for
tidsdaad, som kunde hævdes for Norge, kastet, mente man,
ny glans over Norges navn. Derfor blev Schøning midt i
rationalismens tidsalder litt av en romantiker og fantast -
lik Rudbeck i Sverige, om end mere kritisk. 1 det hele var
Schøning en av dem som indvarslet en ny tids frembrud.
Rouseaus skrifter hadde gjort et dypt indtryk paa hans barn
lige, fredsæle sind, og han trodde menneskene var lykkeligst
i naturtilstanden. Suhm fortæller at han og Schøning hadde
mangt et ordskifte om dette emne.
Nationalfantast, som Schøning var, trodde han paa alle
de lærde islandske eventyr om norske fornkonger, seiv paa
dem som Snorre med sin kritiske sans hadde forkastet. Der
for blev ogsaa hans livs hovedverk, «Norges Riges Historie»,
mislykket og fortegnet. Schøning naadde ikke længer end til
Haakon jarls død. Men jo længer han i sit arbeide kommer
ned i tiden, des fastere bygget og des klarere blir fremstil
lingen, og des færre blir de vilde hypoteser. Hadde Schø
ning rukket at fortsætte sit arbeide, vilde vi bedre ha kunnet
se, hvor rike evner og hvor mangesidige interesser han hadde.
For sin histories skyld var det visselig at han i 1773 brøt
op fra Sorø og drog paa forskerfærd rundt i Norge, den før
ste av denne art som er foretat herhjemme. Schønings ind
beretninger om sin arkæologiske reise, som bare for en liten
del er trykt, er end nu en guldgrube for forskeren. De viser
os ham som en nøktern og ædruelig forsker med øinene
aapne for alle sider av livet. Han undersøker fortidslevnin
ger og slutter fra dem om bebyggelsen i ældre tider, han
studerer kirkerne og deres indbo, samler gamle skindbreve,
skaffer sig oplysning om de økonomiske forhold før og nu,
gir korte og klare oplysninger om næringslivet i Tiondhjem
og om kobbcrverket i Røros, men han glemmer ikke bøn
dernes levesæt, deres dragt og skikke. Alt dette vilde Schø
ning ha tat med i sin Norges historie. Han var vor første
kulturhistoriker. Heller ikke maa det glemmes at Schøning
gjennem sin utgave av Snorre med oversættelse paa dansk
og latin paany søkte at gjøre kilderne til vor gamle historie
levende. Gerhard Schøning vilde i mangt og meget det samme
628

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free