- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
629

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42 Samtiden. 1910.
Historieskrivningen i Norge.
som Peter Andreas Munch. 1 hele den tid Norge var for
enet med Danmark, var Schøning den eneste som forsøkte
at skrive sit lands historie. Derfor maa hans navn ikke
glemmes, og Videnskapsselskapet i Trondhjem viser ham skyl
dig hæder nåar det til minde om sin stiftelse i 1760 under
overlærer Karl Ryghs kyndige ledelse utgir Schønings «Reise
giennem en Deel af Norge 1773—1775». Schøning fik ingen
efterfølger. Ti eiter Struensees fald blev det ikke til noget
med de planer som Gunnerus, Schøning og Suhm hadde havt
om at faa oprettet et eget norsk universitet, og dermed var
grundlaget for en selvstændig norsk historieskrivning rykket
bort.
Først efteråt vi hadde faat vort universitet og Norge paa
ny var blit frit og selvstændig, kunde det bli jordbund for
en norsk historieskrivning. Den vokset dog ikke frem med
det samme. Fde første ti—tyve aar efter 1814 var det i det
hele ikke let for norsk aandsliv at trives. Dei var graaveir
i luften og husmandskaar i huset; Kjøbenhavn var frem deles
vor aandelige, som Stockholm var vor politiske hovedstad.
Det var nok flere fremragende mænd som var varmt inter
essert i vort lands historie, mænd som Nicolai Wergeland
og Jacob Aall. Men døgnets krav optok dem og andre evne
rike mænd. Historien kunde i høiden brukes i agitations
øiemed. Det betydeligste historiske arbeide som saa lyset i
disse aar, blev skrevet av Christian Magnus Falsen
i hans fristunder som amtmand og generalprokurør. Det var
«Norges Historie under Harald Haarfager og hans mandlige
Descendenter», som kom ut i 4 bind 1823—1824. Forfatte
ren fik 1000 daler i honorar for det, et vidnesbyrd om at
det maa ha været stor trang til historisk læsning. Falsens
historie er en aandfuld mands arbeide, den indeholder mange
gode og rigtige bemerkninger baade om Norges blomstring
og om grundene til tilbakegangen efter 1266, da vi mistet
Man og Suderøerne, og den skildrer ikke bare krige og ydre
hændelser, men ogsaa livet paa land og i’by. Videnskabelig
staar dog Falsen paa det 18de aarhundredes standpunkt, og
hans arbeide er trods alle fortrin en dilettants verk.
Den lærdeste mand i denne tid var justitiarius i Akers
hus stiftsoverret Jens Christian Berg (f. 1775, f 1852);
men knusktør og smaatskaaren som han var, satte hans
629

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free