- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
630

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Bugge.
store viden næsten bare frugt i anmerkninger til andres
arbeider.
Selve grundlaget for en norsk historieskrivning var ikke
lagt endnu. Universitetet var bare en høiere skole, profcs
sorerne var lærere, ikke videnskapsmænd. De eneste som
holdt europæiske maal var Christofer Hansteen og filosofen
Niels Treschow. I Kjøbenhavn hadde Treschow vinteren 1806
—lBO7 holdt forelæsninger over historiens filosofi; de utkom
som bok i 1811 og er et for sin tid merkelig arbeide, med
et dypt syn baade paa menneskenes utvikling og paa de love
som styrer denne. Treschow blev dog alt i slutten av 1814
utnævnt til statsraad, og de gånger han siden holdt forelæs
ninger ved universitetet (under en ledighet høsten 1823 til
vaaren 1824) var det, likesom før han blev statsraad, bare
over filosofi. De forelæsninger over historie, som han skal
ha tænkt at holde, blev ikke til noget. Saa fra ham kom
ingen historisk vækkelse til at utgaa. Grundtvig blev ikke
indkaldt hverken i 1813 eller i 1816, da der ogsaa var tale
om at faa ham til professor i historie. Vor første professor
i historie var Ludvig Stoud Platou. Men han maatte ogsaa
holde forelæsninger i statistik, og dette var hans egentlige fag;
desuten skrev han skolebøker i geografi, som flittig blev brukt
baade her og i Sverige. Platou skal ha været en dygtig fore
læser. Men videnskapsmand var han ikke. Et litet arbeide
om den nordiske syvaarskrig som kom ut i 1809, tilhører
med sin falske patos det 18de aarhundred. Det begynder
saaledes: «Fredens hulde Genius landlyst og forfulgt, ftygtede
fra Land til Land, fra Kyst til Kyst. Nedbøiet af Kummer,
mødig af den ustansede Flugt, svævede den med langsomme,
sørgmodige Vingeslag nærmere Nord. Der skuede den fra
Nordkaps liskyst til Elbens yndige Flodbred Danerkongens
fredelige Hauge. Paa lettere Vinger dalede Fredsengelen, op
slog sin Paulun ved Danerkongens Borg, værnede om hans
Lande, og fandt i Danmarks stille Skjød, i norske Klippers
trygge Favn sit sidste, sit eneste Fristed paa Jorderige.»
Platon kom snart bort fra universitetet og blev for
han var en praktisk dygtig mand benyttet i forskjellige
embedsstillinger (som ekspeditionssekretær og statssekretær).
Hans efterfølger som professor i historie, Steenbloch (f 1836),
var kanske mere videnskapsmand end Platou, men foruten
630

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free