- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
631

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Historieskrivningen i Norge.
et litet arbeide «Om de gamle Seandinavers Vaaningshuse»
er hans navn ikke knyttet til andet end nogen omdigtninger
paa vers i danske nytaaarskalendere av gamle norske even
tyr. Platous og Steenblochs undervisning var heller ikke
slik at den skulde kunne vække nogen historisk forskning
tillive. Den laa paa høide med en bra historieundervisning
i gymnasiet. I to semestre pleide de at giennemgaa oldtidens
historie, til middelalderens historie brukte de ogsaa to og til
den nyere tids historie to semestre. Om at drive studenterne
til selvstændig forskning eller at henvise dem til kilderne
var der ingen tale. Og hvordan skulde vel nogen kunne stu
dere vor gamle historie, saalænge oldnorsk ikke var univer
sitetsfag og ingen studerte det? Det viser hvordan tiden var,
at den høit ansette rektor Ørn i Skien blev forfærdet, da hans
mest begavede elev P. A. Munch hadde faat fat paa Bjørn
Haldorssons islandske leksikon og Rasks grammatik; rektoren
søkte forgjæves at holde sin elev væk fra dette unyttige stu
dium og raadet ham til isteden at læse mere latin. Riks
arkivet var endda ikke oprettet (det blev det først i slutten
av 1839), det arkiv, som fandtes, var vel gjemt paa Akershus, og
to embedsmænd i finansdepartementet var de eneste som hadde
nøkterne og adgang til det. Vore gamle skindbreve var spred t
rundt om i forskjellige samlinger; Universitetsbiblioteket hadde
endel, det Norske Selskap nogen. Det var bare én mand i
Norge som trodde han kunde læse gammel skrift, nemlig
presten Mørch i Hurum; men han var seiv den eneste som
hadde denne tro, og det han har skrevet av, kan ingen anden
læse.
Saa kom Julirevolutionen og bragte nyt liv her som ellers
i Europa. I 1830-aarene fødtes norsk politik og norsk aands
liv, et nyt tidehverv i norsk aandsliv blev indvarslet. I denne
tid begyndte ogsaa norsk historieskrivning at spire frem.
Nordmændene følte at det gjaldt at værne om sin gamle
historie mot danske og svenske erobrings- og samrørings
lyster. Men dertil kom ydre omstændigheter som maatte
vække historikernes lyst til selvstændig forskning. I Am
berg i Bayern hadde man fundet de arkivsaker som Kristian
2 hadde tat med sig under sin landllygtighet. Dér var ogsaa
vor sidste erkebiskop, Olav Engebrektssons arkiv havnet.
Alt dette skjænket den bayerske regjering til Norge. «Mun-
631

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free