- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
633

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historieskrivningen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Historieskrivningen i Norge.
professor ved universitetet, med forpligtelse til «især at føre
drage Fædrelandets Historie, dets Oldsprog og Antikviteter».
Keysers vigtigste virke ligger ved universitetet. Han var en
fremragende og samvittighetsfuld lærer; han var den første
historielærer ved vort universitet som drev sine elever til
selvstændig forskning, og han var den som indførte studiet
av det gamle norrøne maal. Keyser var en stille studiernes
mand, som aldrig tok del i det offentlige ordskifte. Studer
kammeret var hans verden, Norge og Island hans horisont;
utenfor dem rak hverken hans forskning eller hans fore
læsninger. De meninger han engang hadde opgjort sig,
forlot han aldrig. Og hans meninger baade om Nordmæn
denes herkomst, om Eddakvadenes høie alder og om saga
ernes tilblivelse, som verker av folkeaanden, er nu forlatt av
alle forskere. Allikevel er det ikke rigtig, nåar Keysers navn
er stillet i skyggen av hans geniale elev P. A. Munchs.
Keyser og Munch maa ha været diametrale motsætninger.
Keyser var forsigtig og ængstelig og gav intet arbeide fra sig,
før han ansaa det for midt færdig baade fra indholdets og
formens side; llere av hans vigtigste verker saa derfor først
lyset efter hans død. Der er ikke nogen friskhet over Keysers
arbeider; men de har en avrundet og sirlig form, som Munchs
ofte mangler, og er paalitlige og nøiagtige i alle enkeltheter.
For utvikling og forskjel mellem de forskjellige tidsavsnit
hadde Keyser intét blik. Men han var en dogmatisk natur,
som gjerne optrak de store grundlinjer og inddelte historien
i skemaer og rubrikker; han yndet at opstille korte alminde
lige sætninger, som han søkte at belyse ved eksempler. Flere
av Keysers arbeider kan endnu læses baade med fornøielse
og utbytte, f. eks. om «Nordmændenes private liv i oldtiden»,
«Nordmændenes religionsforfatning i hedendommen» og «Den
norske kirkes historie under katholicismen». Rudolf Keyser
var Munchs lærer og medarbeider ; meget av det, som vi bare
tinder antydet hos Keyser, har Munch videre utviklet. Der
for nåar vi nu ved P. A. Munchs 100-aarsdag med tak min
des hans store virke, maa vi heller ikke glemme Rudolf
Keysers navn. Men til at være fører var Keyser ikke skapt.
Høvdingesætet var æslet til P e t e r A ndr e a s Munch; men
om ham skal der tales i en følgende artikel.
Alexander Bugge.
633

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free