- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
636

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Aristide Briand og hans gjerning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra alle kanter, hverken som anarkist, som socialist eller som
borgerlig minister. — Den slags omfattende domme er
imidlertid et daarlig grundlag for at forstaa en mand, særlig en med
slik handledygtighet som Briand. Han kan nok faa
principerne til at forsvinde mellem sine taskenspillerfingre; men
saa kan han ogsaa samtidig peke paa reelle resultater for sig
selv og for sin politik — som gir ham ganske andre
dimensioner end en almindelig politisk svindler. Han faar interesse
som en type: paa den ene side kan han illustrere hvor
varsomme socialisterne maa være med sine ledere, paa den
anden side hvor vanskelig og haardt det maatte være for en
virkekraftig mand at resignere og aldrig faa se reelle
resultater av principfast socialisme.

I 1902 blev Briand deputeret fra departementet Loire.
Hans jomfrutale var god socialisme, den gjaldt et angrep paa
regjeringen for arbeidermyrderier under en streik. Ikke desto
mindre erklærte et saa forsigtig blad som «Le Temps» ham
efter den tale med et uoversættelig uttryk for «ministrable».
Streikeuroligheter var allikevel bare sidespørsmaal nu, en
eneste ting fanget al politisk interesse: forholdet til kirken.

For at forstaa forholdet mellem stat og kirke i
Frankrike under den tredje republik maa man huske paa, hvordan
republikken kom istand. I det første decennium efter 1870
hang forfatningens skjæbne stadig i en traad, monarkisterne
hadde i lang tid baade nationalforsamlingens majoritet og
præsidenten paa sin side. Det var al grund til at tro, at
seiren tilslut vilde bli deres, og det kunde derfor være god
politik av kirken at støtte dem. Alliansen mellem trone og
alter var gammel i Frankrike, og revolutionen og kirken var
fiender fra 1790-aarene av. Desuten: hvor skulde kirkens
mænd faa den fornødne økonomiske og sociale støtte om
ikke fra de store godsbesiddere paa landet. Pengearistokratiet
og proletariatet i byerne var næsten likesaa gjennemtrængt
av la libre-pensée som videnskapens mænd; bøndernes
sparsommelighet var altfor stor til, at presten hos dem kunde
haabe paa effektiv hjælp. Han var i virkeligheten økonomisk
og socialt avhængig av den monarkistisk sindede adel, som
utgjorde hovedparten av Frankrikes godseierstand. Den
franske geistlighet maatte naturnødvendig komme til at stille
sig fiendtlig overfor det republikanske bourgeoisi. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free