- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
637

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Aristide Briand og hans gjerning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saalænge Pius IX sat paa St. Peters stol, støttet paven av al
magt dens kamppolitik.

80 og 90-aarene bragte ikke nogen indgripende forandring
i kirkens holdning; den var altfor bundet av sin fortid til
det. Den nye pave, Leo XIII’s sindige forsonlighetspolitik
støtte paa likesaa store vanskeligheter hos kirkens mænd som
hos republikkens styrere. Og dertil kom, at de republikanske
«opportunister» av Gambettas og Jules Ferry’s skole fik
drevet igjennem en række love, som litet var egnet til at glæde
den romersk-katolske kirke. Først og fremst var skolevæsenet
fra 1879—1886 blit omordnet paa grundlag av skolepligt og
konfessionsløs undervisning i statens skoler uten geistlig
tilsyn — rigtignok med fuld frihet for kirken til at drive
private skoler — de ikke-autoriserte munkeordner var blit
opløst og skilsmisse tillatt. Kirken følte sig som martyr, og i
sit had til republikken aapnet den armene for et parti, som
netop i disse aar begyndte at faa større indflydelse,
antisemiterne.

Likesom i Preussen — som vel egentlig er arnestedet for
denne bevægelse — er antisemitismen i Frankrike like meget
en økonomisk som en religiøs foreteelse. Sin rot har den i
godseiernes uvilje mot bykapitalisterne, i den dype
motsætning mellem de konservative landbruksinteresser og den
moderne industrialisme. De store industridrivende og
bankierer i byerne, og desuten pressens og litteraturens mænd,
som i mange maater hadde fælles interesser med dem, dels
blev beskyldt for at være og dels var de i virkeligheten i stor
utstrækning jøder. Adelen paa landet og mellemklassen i
byerne var deres naturlige fiender og gav derfor en
fortræffelig jordbund for en religiøst opfanatiseret agitation.

Ganske naturlig allierte antisemiterne sig med de
nationalistiske elementer i armeen, som takket være bl. a.
jesuiternes arbeide i krigsskolerne gjennemgaaende var utpræget
klerikalsindet. Og denne allianse bragte saa i slutningen av
90-aarene landet op i den besynderlige «affære»,
Dreyfussaken. Denne førte som bekjendt til, at alle de republikanske
partier fra venstre til socialisterne sluttet sig sammen til kamp
mot den konservativt-klerikale allianse. Og i
Waldeck-Rousseau var denne «bloc» saa heldig at finde øieblikkets
mand — kjølig, snedig og energisk. I tre aar, fra 1899 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free