- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
643

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Aristide Briand og hans gjerning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

personspørsmaal. Forholdet var saaledes yderlig spændt, da
paven pludselig satte det paa spidsen ved en handling, som
kanske mere end nogen anden enkelt ting gjorde skilsmissen
mellem kirke og stat til aktuel politik. Det var hans protest
mot præsident Loubets reise til Rom vaaren 1904.

Av forskjellige grunde, som vi her ikke skal komme ind
paa, ønsket den franske regjering at lægge sine venlige
følelser overfor den italienske for dagen, og det laa da meget
nær at tænke paa et besøk i Rom av republikkens præsident.
Dette hadde alt længe været paa tale, og alt Leo XIII
hadde — men naturligvis under den aller yderste diskretion
— avgit en erklæring om, at han ikke vilde kunne gi
audiens til en katolsk statschef, som kom til pavernes
gamle by for at besøke den italienske usurpator (overfor den
protestantiske tyske keiser hadde paven ikke fundet at burde
stille sig saa avvisende). Var nu alt dette et sterkt stykke,
saa lot det sig dog ikke negte, at paven maatte være herre i
sit eget hus, og at han paa en viss maate kunde ha ret til
at motta og negte at motta, hvem han vilde. Men Pius X
gik langt videre. Han protesterte mot Loubets reise ved at
sende en cirkulærnote til alle de magter, hvor kurien hadde
diplomatisk repræsentation, og i denne erklære, at «naar den
pavelige nuntius trods alt blir i Frankrike, skyldes dette
udelukkende meget alvorlige hensyn av ganske speciel natur».
Denne fornærmelse besvarte den franske regjering
øieblikkelig — saasnart faktum var blit bekjendt gjennem det
socialistiske hovedorgan l’Humanité — med at kalde sin
ambassadør tilbake fra Rom. Bare en chargé d’affaires blev
tilbake i den evige stad. Det overvældende flertal, ikke bare
i nationalforsamlingen (427 stemmer mot 95), men sikkert
ogsaa i det franske folk godkjendte regjeringens optræden.
Bruddet var kommet og skulde snart vise sig at være
ulægelig. Ikke fra nogen av siderne blev der gjort noget for
at mildne det.

Tvertimot. Da kurien av forskjellige grunde var blit
misfornøiet med et par franske biskoper, stevnet den disse
til Rom under trusel om avsættelse. Dette var et likefrem
brud paa konkordatet, grundlaget for kirkens stilling i
Frankrike. Ifølge dette var nemlig biskopernes ansættelse — og
dermed selvfølgelig ogsaa deres avsættelse — avhængig baade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free