- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
646

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Aristide Briand og hans gjerning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edv. Bull.
gamle opportunist Rouvier ministerchef, og regjeringens
tyngdepunkt blev lagt et par streker længer til høire. Men
kultusmrinisteren, Bienvenu-Martin, hørte til den radikal
socialistiske gruppe og var seiv ivrig og overbevist separatist.
Combes hadde paa faldrepet forelagt kammeret et separations
forslag, som avveg noksaa meget fra kommissionens; Bien
venu-Martin forela nu endnu et tredje, som nærmet sig mere
til det sidste, og det lykkedes derfor at sammenarbeide disse
to til et eneste, som Briand saa den 4de mars 1905 kunde lægge
paa kammerets bord. Den store debat kunde begynde.
I denne kunde Briands overordentlige talent for alvor
gjøre sig gjældende. Ikke alene sat han man kan næsten
si selvfølgelig inde med kundskaper, som langt oversteg
alle andre deputertes. Han hadde ogsaa tænkt emnet grun
digere igjennem, paa forhaand gjort sig op en mening om
næsten alle tænkelige indvendinger. Hans juridiske klarhet
og praktisk-politiske sans skar igjennem alle teorier. Hans
iskolde angrep og sterke, rolige veltalenhet skræmte mot
standerne. Den übetydelige kultusminister holdt sig sterkt i
bakgrunden. Den forhenværende generalstreikagitator hadde
hovedansvaret for at føre regjerings- og kommissionsforslagets
sak. Og hans indflydelse paa kammerets majoritet blev snart
saa stor, at han kunde true den med at nedlægge sit hverv
og derved lægge i vegtskaalen et tyngre lod end et kabinets
spørsmaal fra regjeringen. Sterkest merket man vegten av
hans ord, nåar det gjaldt at forsvare de liberale, for kir
ken gunstige bestemmelser i forslaget. Hans gamle parti
feller skummet da av raseri over den egennyttige renegat;
men styrte ham formaadde de ikke.
At der kunde blande sig sterkt egen nyttige motiver i hans
tildels utpræget kirkevenlige holdning, lar sig neppe benegte;
det gjaldt jo for ham at opretholde sit ry som «ministrable».
Men paa den anden side var den underbygget med godt
politisk ræsonnement. Det gjaldt fremfor alt, sa han, ikke
at gi en lov, som var ugjennemførlig. Der var ikke i det
franske folk nogen majoritet for «kristenforfølgelse» ; Frank
rike vilde bare verge sig mot pavestolens overgrep, men vilde
ikke ha noget indgrep i samvittighetsfriheten. Kommissio
nens forslag var saa liberalt, at de klerikale aldrig vilde faa
vælgerne til at tro, at der her var tale om kristenforfølgelse;
646

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free