- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
648

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Aristide Briand og hans gjerning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edv. Bull.
nåar den franske geistlighet ikke længer har støtte hos staten,
er den redningsløst git i ultramontanismens vold. Baade
paven og staten har arbeidet henimot dette; det franske
episkopat er blit «funktionærer for en utlænding».
Paven stillet sig fra første stund paa uforsonlighetens
standpunkt. Stadig skarpere fordømte han loven av 9de
december 1905, og han forbød det franske presteskap at føie
sig efter den. Ikke den uskyldigste formalitet maatte de op
fylde, loven skulde ignoreres. Fremfor alt maatte man ikke
danne de av loven krævede «kultusforeninger». Jo sterkere
pavens fordømmelse blev, des forsonligere og venligere op
traadte republikken. I mars 1906 blev ministeriet Bouvier
ombyttet med et radikalere under Sarrien; de avgjørende
personligheter i dette er indenriksministeren Clemenceau og
kultusministeren Aristide Briand; lovens far skulde faa lov
til ogsaa at føre den ut i livet. Valgene i mai maaned gav
regjeringen øket flertal, og dens politik blev endnu mere ut
præget, da præsidiet i oktober samme aar gik over til Cle
menceau, mens Briand foreløbig beholdt sin stilling og senere
gik over til at fungere som justisminister.
Briands linje har trolig været fulgt: den størst mulige
liberalisme. Følgen derav har været, at staten har kunnet
begynde at inddra kirkens eiendomme, nåar der ingen be
rettiget kultusforening har været for at overta dem. Kirkerne
staar fremdeles aapne; messen og alle kirkelige handlinger
celebreres for de troende. Men det er paa republikkens
naade; prestene har ikke kunnet eller villet føie sig efter
lovens krav og derved erhverve sig lovlige rettigheter. Pre
stenes usikre stilling gjør det litet lokkende for ungdom at
vie sig til den geistlige stand, og tallet paa presteemner min
ker dag for dag. Seiv paa landet finder man flere og flere,
som klarer sig uten kirkens daab, vielse og begravelse; av
Frankrikes 38 millioner gaar knapt mere end en fjerdedel
til messen. «La separation est faite» ; der er ingen tegn til,
at den skal bli gjort om igjen.
Aristide Briand er endnu ikke 50 aar og staar midt i
stor virksomhet. Han har et stort resultat at peke paa.
Men hans ungdoms socialisme er borte. Kirkepolitikken var
god socialisme; saalænge den laa som en mare over fransk
politik, var der ikke plads for sociale reformer. Og efterpaa !

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free