- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
652

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ha betydning?»
uutholdelig taarner konflikten sig
trodde?»
utelatt? og svaret blev: ingen.»
forgiæves.»
Aagot Ræder.
positivt svar, en visshet; det stiger derfrå som jordens aande
en sommerdag: hengivelse i høiere vilje, opfatningen av selv-
«For at finde livets betydning og leve, maa jeg da for-
negte fornuften? samme fornuft, som fordrer, at livet skal
Fornuften reiser sig, bryter sig mot denne hindring,
Fornuften avskaaret hver ny utvei, truet av sløvhet, av
vanvid, opdæmmet, avskaaret, ser i sig seiv; den lodder
sin egen dybde, den aner sin bund, sin begrænsning.
«Om det, jeg kaldte fornuft, var det mindre, end jeg
tænkte, det, jeg kaldte ufornuft, var det mindre end jeg
Tanken gaar tilbake igjen til sit utgangspunkt, den tar
op slutningsrækken paany: tilværelsen hadde den gjennem
søkt, men intet svar slog til, og aarsaken var fra den nye
mulighet klarnet: «Jeg spurte: hvad er betydningen av mit
liv her paa jorden nåar aarsaker utenfor dets grænse er
«Og al viden, som begynder med hel tvil og bygger fra
nyt paa fornuft og erfaring og forkaster hver tro, maa føre
For at faa svar maa jeg stille spørsmaalet anderledes ;
Jeg saa at det svar som troen gir, har just dette fortrin
troen sier til alle, at livet, om dødelig, dog er uende-
ikke leve .... troen gaar frem av, at jeg ser hvordan jeg
er stillet; .... synkende griper jeg det frelsende taug.»
Forstanden hadde fimdet troens nødvendighet ; hjertet
hadde ogsaa sit tøbrud av smertefyldt længsel :
« Under alt dette forblødde mit hjerte, jeg kan ikke kalde
det anderledes, i lidelsesfuld forsken efter Gud .... Jeg
hadde indset med Kant, at Guds eksistens ikke lot sig be-
vise, og søkte ham dog bad og talte til ham,
lig; ... tro gir styrke til at leve; uten tro kan en
jeg maa stille endelig overfor uendelig.
til dette svar.»
mord som det uhyre onde: folkets tro.
652

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free