- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
656

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aagot Ræder.
Fra denne opfatning av Kristi lære former Tolstoi nu
videre sin løsning av det personlige livs problem :
Kristus gav sin læres 5 bud uten forbehold; de stiller
ingen formidling mellem budet og menneskelig evne; de
siger : gjør dette, saa skal du leve.
Rettet til menneskelig evne forutsætter de opfyldelsens
mulighet, en erkjendelsens og viljens evne i menneskets eget
indre: de forutsætter hint lys i menneskets indre, som sleg
ternes lærere gjennem tiderne har trodd paa og henvendt
sig til «brahminernes lærere, Confucius, Sokrates, Marc
Aurel, Epictet,» og som fremforalt Kristus har henvist til
og klarest i sin samtale med Nikodemus: «Vinden blæser,
hvor den vil, og du hører dens susen, men du vet ikke,
hvorfra den kommer, eller hvor den farer hen ; saa er det
med hver den, som er født av aanden.»
Ingen vet, nåar dette «av aanden fødte» opstaar i den
enkelte; som det organiske liv av materien, ganske tilsva
rende opstaar av det organiske liv den høiere erkjendelse;
«personlighetsbevisstheten, fælles for dyret og mennesket som
dyr, er kim grænsen, hvorfra det tar sin begyndelse».
Den dyriske personlighet loser sig op og dør; den er
redskapet kun, vi bruker, talentet, vi øker.
Vi vedblir at leve, idet vi fødes igien til høiere erkjen
delse, og denne underkaster sig loven for sit liv.
Denne lov er ikke længer den dyriske personlighets:
kamp for tilværelsen, den fuldkommer og ophæver dette vil
kaar, idet den stiller et nyt: at alle skal tjene hverandre.
Ikke som det var noget stort, end sige overmenneskeliga
men bare som det, livet uundgaaelig kræver.
«Naar vi, villige til at fornegte vört eget personlige vel,
vier andre vort liv, da er vi alt, mens vi lever paa jorden,
traadt ind i hint nye forhold til verden, som døden ikke kan
avslutte, og hvis grundlæggelse er menneskets egentlige livs
gjerning her paa jorden.»
Dette nye livs grundlæggelse er tilværelsens centrale be
givenhet; dets gryning kan vi opfatte som «sykelig, unaturlig
trang», som om det i sit frembrud sönderriver og stanser
656

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free