- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
658

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aagot Ræder.
paa sin kant negter at gi avkald paa retten til at «sætte ondt
mot ondt».
Tolstoi gjør front mot den ortodokse kirke til den ene
kant, mot moderne videnskap til den anden, mot kirken,
nåar den fornegter dette livs betydning, mot videnskapen,
nåar den vil reducere livet til dyrisk tilværelse alene.
Fra sin opfatning av livets betydning ser Tolstoi med
avsky paa dödsstraffen, mens han støtter forfulgte russiske
sekter, som negter at gjøre krigstjeneste.
Den indre erkjendelse har bestemt Tolstois liv og lære;
den har fæstnet hos ham trangen til at frigjøre sig fra rig
dom og velvære og slutte sig mest mulig til folkets enkle
behov.
Den indre erkjendelse har bestemt hans liv og hans
lære; den gløder ogsaa hans kunst; den tændte følelsesbrari
den i «Kreuzersonaten» : Kjærlighet var det jo, som nåar alt
andet svigtet, kunde aapne i mennesket det høiere liv; men
blir ogsaa den en fordypelse kun i dyrisk form, i egoistisk
nydelse, hensynsløst begjær, blir ogsaa denne kraft en ned
gangsdrift, blir ogsaa dette lys i mennesket til mørke, «hvor
stort blir da mørket» saa livet stængt inde i sit eget mis
bruk, som i en kreds av glød, med avsky for sig seiv vender
brodden mot sit eget inderste.
Fra den vundne livserkjendelse former sig gripende skil
dringer som «Iwan Ilitsch» og det vældige folke-skuespil
«Mørkets magt».
Varlig og ømt slutter den sig ind til folkeinstinktet i
«Folkefortællinger», halvt som i drøm, halvt virkelighet, med
islæt som av overjordisk visdom.
Fra livserkjendelsens grund har bygget sig op den række
dage, som Tolstoi har kaldt «Opstandelse», saa enkle, virke
lige, merket av dagliglivets smaa træk, og allikevel med slik
opgangsdrift, saa klarnende, stigende, mens den enkelte
seirer over sig seiv, bruker sit liv som talentet, der oker, i
gryende indre glæde, «fred over al forstand».
Livserkjendelsen har glødet Tolstois kunst; han har med
et krafttak løftet kunsten seiv ind i dens sammenhæng. x
Den stod for ham i det omgivende samfund, hjemløs,
rotløs, isolert; fremmed for den store mængde, undergit
«Hvad er kunst?»
658

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free