Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Hans E. Kinck: Den sidste gjest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
min livets ek: Marken er min. Verden er mit fædreland.
Og med fest og ordkunst vil jeg fylde.
Indad, der er sorg og mørke, utad hist
der ligger Cypern, himlen, stjernenettet.»
Indadvendthet, selvforsagelse og grublen over tunge, uløse
lige spørsmaal, liv under løndomsfulde magters vælde, det
er förtiden, mørketiden. Nu er mennesket traadt ut under
dagens høie og vide himmel, den nye tid er fest og rus, selv
utfoldelse og utadvendthet. Over sit liv er manden seiv
herre, med suveræn kunstnerhaand former han det efter sit
eget sind. —
Men hvor nær han er alt det, han har dømt dødt og
magtesløst, hvor levende og sterkt det ligger og lurer paa
ham i hans eget indre, det aner Aretino ikke noget om Hel
ler ikke vet han, at nåar han tør leve sit liv paa sletten, ei
det, fordi han aldrig et øieblik er alene med sig seiv derute.
I samme stund han er ensom, vaakner sletteangsten, og det
er undergangen. Herom er det Hans E. Kincks drama
handler.
Altid har Aretino mennesker omkring sig, han maa se
festen speile sig i andres øine, han maa høre ekko av sin
egen røst i andres tale. For ham er en time, som ikke er
fyldt av larmende og glittrende liv, ikke bare tapt, den er
vaandefuld og farlig. Han lever altid i fuld offentlighet, der
lindes ikke et lønkammer i hans hus og med hans gode vilje
er der heller ikke et skjult eller lukket sted i hans sjæl.
Dørene til hans palads er brede og de staar bestandig aapne,
ved sit bord bænker han med samme gjestfrihet visdom og
daarskap, dyd og last, troende og vantro. Han har bruk for
alt og alle, og han kan siet ikke undvære nogen. Han har
ikke raad til at vælge og vrake, og han er derfor ganske
fordomsfri. Aretino er frisindet demokrat i den aktuelle be
tydning av moralsk svækling.
Han kan taale meget av et menneske, men ikke at det
drar sig væk fra ham. Ved at vende ham ryggen har den
høieste som den ringeste det i sin magt at volde den nye
verdenshersker ulidelig pine. Han har maattet døie mange
slike stik, men hittil har det lykkes ham at tvinge de gjen
stridige ind under sin vilje. Bare én har han aldrig kunnet
naa, og denne ene er Michelangelo. Tidens andre kunstnere
664
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
