Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
han endelig havde arbeidet sig frem til hel klarhed, fundet
den direkte vei til menneskene udenfor alle systemer og gråa
teorier, da kunde næsten ingen følge ham længer. Bare nogen
enkelte blev glade, de faa, som havde staat ængstelige og set
hans kamp for at redde sig ud af taagen. I det store hele
blev han upopulær; vi havde mange beviser paa det.
Men jeg skal være objektiv. Selvfølgelig. Det er nu ellers
ikke saa greit da. Jeg kunde fristes til at si, som en ung
forfatterfrue sa engang hun var forelsket, og som alle for
elskede snakket hun sindsforvirret af og til. «Huf,* sa hun,
«hvor forargelig at jeg skal være gift med dig; nu kan jeg jo
ikke engang skryte af boka di.»
Nu har jeg ikke netop nogen saan overhændig trang til
at skryte; men jeg kunde ha lyst til at citere lidt af et brev,
jeg skrev til Garborg efter udgivelsen af «Jesus Messias», fordi
det gav anledning til et svar, som jeg synes er af interesse.
Det blev skrevet som svar paa et, hvori den gamle pessimisme
igjen stak hodet op. Jeg skrev: «Efter min ringe mening er
du nu naadd derop, hvor man har det store, rolige overblik.
Ingen skulde skrive for menneskene, før de var naadd did.
Du er med andre ord nu der, hvor det maatte være herligt
at faa begynde. Og du snakker om at dø ! Nei, min herre,
nu blir det andet at bestille!»
«Undertiden tror jeg, du har ret, og at jeg nu kanske
har min bedste og stærkeste tid foran mig. Men saa skulde
man gjøre noe nyttigere end at skrive bøger; det er ingen
hjælp i bøger ...»
Hvorpaa jeg svarte: «Saa kom hjem og høst epler!»
Og han kom. Og han «gjorde noe nyttigt» i to hele dage.
Men den tredje kom han genert og bad sig fri bare en
dag eller saa foreløbig. Det var nemlig noe han kom til at
tænke paa. Om jeg havde noe blæk.
Og hans øine lyste, da han saa, jeg havde en hel liter
flaske. Siden har han ikke gjort i nytte» for en halvskilling.
Saa jeg faar nok aldrig se ham hverken ved plogen eller som
«lærer for landsbyens børn» gud bedre.
Gammel vane er vond at vænne. Naar han nu har sin
celle og sit blækhus, er han lykkelig efter fattig leilighed.
En liden hest vilde han nok gjerne hävt, ellers tror jeg næsten
Han svarte:
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
