Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Hans E. Kincks dramaer. Mellem togene. Agilulf den vise - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. A. Refsdal.
sendt ut ett verk, «Masker og mennesker», en samling mindre
noveller, som alle er av ældre datum; bare en er skrevet
saa sent som i 1908, « Driftekaren»s aar. Og dertil kommer
at de to sidste dramaer, «Agilulf» og «Driftekaren», som fulgte
saa tæt paa hverandre, og som der altsaa ikke ligger nogen
større digtning i anden form imellem, disse to sidste dra
maer er i sin form vidt forskjellig fra det første, «Mellem
togene», mens de to indbyrdes væsentlig er av samme art.
Allerede efter dette ligger det nær at anta, at Kinck seiv
ikke har været tilfreds med sit første dramatiske forsøk, og
at det har været grunden til, at han i mange aar efterpaa
holdt sig borte fra den dramatiske form. Men da han saa
traadte frem igjen som dramatiker, synes han at ha fundet
en form som han seiv er tilfreds med, og saa bruker han
ogsaa umiddelbart etter samme form til en vældig ny digtning.
Om denne forklaring er den rigtige, det vet jeg ikke. Men
at Kinck nu har fundet den dramaform som høver for ham,
det synes mig sikkert. Ja, det har vist sig, mener jeg, at
denne uttryksform passer saa godt for det han har paa hjerte,
at man skulde tro dette er hans aands naturligste meddelel
sesmiddel.
Man har paa forhaand vanskelig for.at forståa at et saa
utømmelig rikt opkomme som Kincks digterfantasi, nogen
sinde skal begynde at ebbe. Man kunde snarere tænke
sig at det pludselig sprængte sig seiv en gang tilslut, i en
sidste gigantisk oversvømmeise, at hans sidste verk skulde
bli rikere end noget av de foregaaende. En saadan over
raskende stigning har der været hos ham hittil. Men men
neskelig erfaring gjør det jo sandsynlig, at det vil gaa ander
ledes. Der kommer vel engang en middagslinje ogsaa i Kincks
liv, da hans aand ikke vil formåa længer at spille i en ny
og uanet rigdom for hvert nyt verk.
Endnu er der ingen tegn til at middagslinjen er passert.
Man kunde tvertimot snarere være fristet til at si, at hele
hans tidligere produktion var at ligne med en vidunderlig
rik samling studier som han har strødd omkring sig paa sit
verksted, hvor hau først nu med sine to sidste dramaer er
begyndt at forme den kolossalgruppe som skal bli hans
aands storslagne testamente til efterverdenen.
En saadan betydning tillægger jeg hans to sidste drama-
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
