Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Hans E. Kincks dramaer. Mellem togene. Agilulf den vise - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kincks dramaer.
tiske digtninger. Og jeg vil tilføie : efter min mening hører
de til det betydeligste som overhovedet er skrevet i. nyere
norsk digtning.
Men indtar Kincks to sidste dramaer, i motsætning til
hans første, en saadan pläds i hans produktion, saa har det
sin interesse at undersøke hvad der gjorde hans første drama
forsøk forfeilet, hvad der er opgit, og hvad der er kom
met til av nyt i de to sidste dramaer.
Jeg tror det er tilstrækkelig at gjennemgaa det første
drama bare i de store træk.
Blandt det mylder av personer, som vi tinder i «Mellem
togene», er vel fru Ekre den egentlige hovedperson. Hun er
en dame paa 40, enke efter et ikke lykkelig egteskap. Hvad
der altid har fyldt hendes sind, det har været virke
utad, meninger, sak, reformer, fremskridt. Hun hadde
magtbegjær og trang til at se sig hyldet som fører for en
fremskridtsfylking. Nu i 40-aarsalderen tinder vi hende ivrig
optat med at faa istand en streik imot en gammel brutal
kvindeskjænder av en arbeidsherre. Imidlertid mislykkes
hendes verk. Og det blir hendes skjæbne, at netop under
dette skyter kjærlighetstrangen op i hende sterkere end nogen
gang før. Hun synes at opleve i sit eget bryst en art under
kjendelse av hele sit agitatoriske livssyn.
Problemet i «Mellem togene» er med andre ord dette
vanskelige som melder sig for liver eneste en: den rette vur
dering av livets forskjellige værdier, eller om man vil, den
rette rangordning mellem éns drifter, éns krav, éns fordrin
ger til livet. Som man ser, et dypt menneskelig problem.
Men det er ikke altid saa let at læse problemet ut av
dramaet. Personerne lægger saa liten trang for dagen til at
aabenbare sit egentlige sande væsen, at vi til temmelig langt
ut i boken er nødt til at blade Hittig tilbake og raadspørre
personlisten, den endeløst lange personliste. Vi føler om
kring os et jag av mennesker som krydser hverandre paa
maafaa, og en styrtregn av replikker som rinder bort uten
at tegne karakterer.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
