Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ejlert Bjerke: To digte - Kjærlighetssangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO DIGTE.
Kjærlighetssangen.
Yrt stiger fra jorden en sær melodi
som klokker ved dag og som pulsslag i nætter.
Alskapningen stanser iblandt paa sin sti,
aapner sit øre og nemmer deri
en fjetrende rytme av guldklarinetter!
Seiv løp jeg mot solen en morgen og lo
under festvejr av toner som regnet rebelske
i gyldne arkader ad vaarbrusets bro
to og to, et orkester i tusenfold gro
mellem solguld og muld. Og jeg lærte at elske
Jeg stemtes at le mot hvad alle har kjær
og nynne en pris til den glitrende vrimmel.
Jeg lærtes at se hvad mit eget blot er,
at hviske et hyss mot guds selsomme hær,
jeg undtes at rope en saug mot hans himmel.
Se dagen er konge! Vær hilset, o sol,
som spænder min karm under knitrende faner!
Som bærer mit fugleskibs myke gondol !
Aa, hjærtevarm duver jeg højt i dens stol
paa livets mangfoldige vekselvind-baner!
Se natten er dronning! Jeg hilser dens mulm,
dens drømme og stjærner, dens fjeds kastagnetter
Før frem bajaderer til dyssdansens dulm
med roser og toner og gnistøjnes ulm,
jeg hilser guds koglende buestrengs nætter!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
