Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ejlert Bjerke: To digte - Kjærlighetssangen - Verde tér os —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En sang for den ensomste evighets-ø
Verden tér os
Er sofistens teori
To digte.
La fare med vaaren ! En sang for hvert blad
som luer av høst over gulbrændte enge!
En sang for den olding som end ejer kvad
om skogfløjtefærder rundt nydagens stad
der døgnet var mættet av sommerens strenge!
som bades av skvulpsprøjt og eventyrs dølgen !
En sang for hver lunefuldt vuggende sjø
paa sølverflodsrytmer som aldrig kan dø !
En højsang for havet! . . Min sjel er som bølgen
Skal jorderik være et blodhjærtes norm
og ikke det hinsides helgenlands evjer
med sjels-nag herneden og synd i hver orm
saa elsker jeg modning og tarver og storm
og mandighetssaften i drømmenes sevjer,
men rejser mig atter med haand om mit værge.
Jeg tænder den tande som brat syntes slukt . .
Jeg elsker hver frifugl paa fredfortapt flukt
i skygger av solrøk og blaafjærne bjærge.
Verden ter os filosoffer
helt fra Nikodemus Kant
til en ukjendt St. Kristoffer
verden er saa tema-vant . . .
Og dog slåar i tusen barme
bøn om mere sol og varme?
dialektikerens skarpsind
livets skjønne melodi?
Er det Platons golde Nu:
«grænsen mellem før og efter»
vi skal vie vore kræfter?
saa bøjer jeg nakke for livsfyrstens tukt
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
