Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Otto Anderssen.
mente, i hvis storslagne patos og mægtige stil han fandt det
eviggyldige uttryk for «det oprindelige, det guddommelige,
det urørlige og uforgjængelige». Men det gialdt likeoverfor
det gamle som det nye testamente, at Goethe følte sig helt
fri likeoverfor kirkelig overlevering, og at der i hans ærbø
dighet ingenlunde laa en sanktion av en dogmatisk orto
doksi. Hans syn paa Bibelen var som hans syn paa natur
og andre fænomener et helhetssyn. Derfor lot han sig heller
ikke forstyrre av de indre eller ydre motsigelser eller like
fremme vildfarelser som han møtte i den.
Mangel paa sikker sandhetserkjendelse er en av de al
vorligste og mest almindelige feil hos menneskene. Hvor vi
ser os om i livet, i det store som i det smaa, i det offent
lige som i det private, møter vi en svækket sandhetsevne;
den moralske styrke, den selvovervindelse, den samvittig
hetens følsomhet som melder sig likeoverfor enhver fristelse,
eier desværre de fleste kun i nfnldkommen grad. Goethe
hadde en levende følelse av vigtigheten av at grnndlægge
sandhetsfølelsen som en vane hos barnet. Det maa derfor
av forældre og lærere aldrig høre andet end hvad de seiv
holder for sandt. Enhver sandhet kan naturligvis ikke med
deles barnet; kim den har det krav paa som ligger inden
dets fatteevne. I sandhetserkjendelsen maa der være den
samme trinvise stigen som i enhver anden erkjendelse, mens
den opgave, paa ethvert punkt at knytte barnets forestillin
ger til det rigtige og sande, giælder i alle tilfælde. Da Wil
helm Meister i begyndeisen av vandreaarene kommer til det
slot som cies av Lenardos onkel, finder han at al den bil
ledkunst som smykker dets sale og gallerier, er stillet i det
sandes tjeneste. «De finder,» siger slotsforvalteren til Wil
helm, «i det ganske slot intet billede som endog kun fjernt
tyder hen paa religion, overlevering, mytologi, legender eller
fabel; slotsherren vil at indbildningskraften kun skal styrkes
for at gjøre sig det sande nærværende.» «Fra det nyttige
giennem det sande til det skjønne.» Denne digteren Goethes
næsten prosaiske krav om at stille det strengt nyttiges, det
strengt virkeliges idealer i forgrunden i opdragelsen kommer
som et korrektiv for den sterke fremhæven av de æstetiske
værdier, som særlig merkes hos ham efter den italienske
reise. En frugt av denne var blandt andet den hellenisme
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
