Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Otto Anderssen.
høieste straf, han fremstillet sig derved som raa og udannet,
og denne straf var virkningsfuld.
Et eiendommelig træk vakte Wilhelms nysgjerrighet. I
denne institution, hvor alt syntes saa strengt ordnet, hersket
der den fuldkomneste regellöshet med hensyn paa dragtens
stof, snit og farve. I alle opdragelsesinstituter pleier jo ellers
barnene at bære en eller anden uniform. Förklaringen er
kuriøs nok. Dragten gjorde tjeneste som et psykologisk mid
del. Gjennem elevernes valg av dragt lærte man deres ge
myt at kjende, farven forkynder temperamentet, snittet livs
maaten. Dog spiller efterligningslysten ind her og gjør slut
ningerne usikre; men seiv av denne er der noget at lære
med hensyn til karakteren, idet den aabenbarer efter hvilket
forbillede de søker at forme sig. Uniformen forkastes, fordi
den skjuler paa engang barnets karakter og egenheter. I
denne dragtens symbolik har Goethe uttrykt den betydnings
fulde pædagogiske tanke, at den virkelige disciplin ikke beror
paa ydre midler, men er frugt av en personlig ansvarsfølelse,
av sjælens evne til frivillig at bøie sig i ærefrygt.
Efter et par aars omflakken opsøker Wilhelm paany sin
søn i den «Pædagogiske provins». Paa en vældig slette ser
han en mængde ædle hester styrte sig imøte i en stor støv
sky; hak dem følger Felix tilhest, en slank, sund, munter
yngling, som ved synet av faren springer av hesten for at
omfavne ham. Han forklarer at efteråt man hadde prøvet
ham paa de forskjellige feiter av landbruket, hadde man
fundet at han var hedst skikket som rytter og hestevogter.
Åkerbruket som midtpunkt i folkets opdragelse, det var netop
Fellenbergs princip. I alle de forskjellige anstalter som knyt
tedes til Hofwil, er jorddyrkning obligatorisk ogsaa for dem
som tok sigte paa høiere virksomheter. I den «Pædagogiske
provins» gjennemfører Goethe den samme tanke og gir den
en videre anvendelse. Jorddyrkningen har ikke blot en
praktisk-økonomisk hensigt, den er tillike en indførelse i
naturvidenskapens love og fænomener og hovedmiddel til
at fremme elevernes fysiske utvikling. Det er en eien
dommelighet at i den «Pædagogiske provins» har gym
nastik og fegtning ingen plads; Goethe vilde ikke ha
noget fag som blot var middel ; middel og maal var iden
tiske.
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
