Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe om opdragelsesproblemet.
Merkelig kan det synes at den store dramatiker ikke
har fundet plads for den dramatiske poesi i sin provins. I
Goethes opfatning av dennes kunstneriske og etiske værdi
som scenisk kunst er der øiensynlig indtraadt en forandring
eller tvil mot slutningen av hans liv. Pædagogisk forkaster
han dramaet i sin provins, «fordi det forutsætter en ledig
mængde, som overhodet ikke kan tænkes i en institution
som er viet handling og arbeide, og fordi scenekunsten kom
mer i strid med sandheten, da det ikke er virkelige, men
kunstige følelser som bæres tilskue. Men ogsaa av kunst
neriske grunde forkaster han den dramatiske kunst, fordi
den fordærver de andre kunster, malerens og musikerens,
som ved at tjene teatret tjener fremmede guder til skade for
sin egen frihet. Den er som en letsindig bror som øder
sine søskendes eie.
Om denne underkjendelse av dramaet som kunst og som
menneskedannende element siger Goethe seiv: «Redaktøren
av disse blade maa dog seiv tilstaa at han med nogen uvilje
gjennemgaar dette underlige sted. Har ikke han ogsaa i
mangfoldig betydning git teatret mere liv og kraft end billig,
og skulde man virkelig kunne overbevise ham om at
dette har været en utilgivelig vildfarelse, en ufrugtbar an
sfrengelse?»
Det er hans inderste følelse som her reiser sig mot hans
pædagogiske teori, hans store, straalende fortid mot alder
dommens fornuft-kjølige vurdering. Og med rette, forsaavidt
stmi denne hegger ringeagt over dramaets kunstneriske adels
skap. Han har jo dog seiv saa overbevisende som selve
Shakespeare forkyndt dets sindshevægende magt, dets evne til
at gi os nforglemmelige skjønhetsindtryk. — Og dog, har han
allikevel ikke en viss ret til at forvise den dramatiske kunst
fra en alvorligere ungdomsdannelse som samler alle kræfter
mot en koncentration av personligheten og dennes virksomme
og illusionsfrie retning mot sandhet og virkelighet? Den dra
matiske kunst øver en lokkende virkning paa ungdommen,
ikke mindst fordi den gir en farve og et relief til den hele
tilværelse som svarer til dens egen forventning. Men foråt
den dramatiske digtning og den dramatiske kunst skal kunne
spænde videre livshorisonter ut for os, maa vi være seende
nok til bak det ydre optrin at kunne gripe den dype
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
