Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Goethe om opdragelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Samtiden. 1911.
Goethe om opdragelsesproblemet.
Som spørsmaal og svar skulde det ene ikke finde
sted uten det an det. Den som gjør sig til lov det
som menneskef örståndens genius hemmelig h vi
sk e r enhver n fo d t i øret: at prøve tanke ved
handling og handling ved tanke, han kan ikke
ta feil, og tar han feil, fin d e r han snart tilbake til
den rette vei. »
Aarhundredets største aand har saaledes i den «Pæda
gogiske provins »s idealiserede ungdomssamfund i letfattelige
symboler git os hvad han hadde utdraget som essens av
en lang og vidunderlig rik erfarings vinding i det funda
mentale spørsmaal om dannelsen til menneskelighet. De er
enkle og storlinjede, som alle livets bærende sandheter, kan
bestrides og fornegtes, men ikke oversees eller omgaaes.
Mennesket er nu ikke længere for ham et insolert og stolt
øland for sig. Det forbindes gjennem den samme atmosfære
med millionernes liv; det lever, arbeider, glædes og lider i
takt med andre. Samfundsinteressernes verden er dets egent
lige verden; den enkeltes gjerning faar kun mening og virk
ning ved at bringes ind under de store fællesmenneskelige
opgaver. Personlighetens trang til selvhævdelse disciplineres
under ærefrygten for det hellige, for den evige Gud som er
over os, om os og i os, og med religionen faar dennes organ,
hjertet, sin plads og sin pleie i opdragelsen. Bibelens ord:
«Det er en kostelig ting at hjertet blir fast», blir et ledende
princip i denne. Den intellektualisme som hadde behersket
skole og undervisning, maa gi plads for karakterens befæstelse
og forædling, og denne maa bygge paa naturens oprindelige
fritstrømmende kræfter. «Til forstandens lys kan vi altid
naa, men hjertets fylde kan ingen gi os,» skriver Aurelie til
Wilhelm Meister.
I den «Pædagogiske provins» søker vi forgjæves som be
stemmende de dannelsesværdier som humanisme og reforma
tion, realisme, filantropisme og hellenisme i bestandig veks
len hadde skutt i forgrunden’, oldtidslivets literatur og sprog,
teologisk skolastik, statsborgerlig kundskap, naturvidenskabe
lig indsigt. De kan tænkes der alle, men kun som under
ordnede elementer, eller som en fortsættelse av den egent
lige menneskedannelse. Ti denne beror paa helt andre be
tingelser. Den er identisk med livet seiv. Fra det øieblik
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
