Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Hans E. Kincks dramaer. Agilulf den vise - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og hans vissne dyd faar folkeskalders pris,
Hans E. Kincks dramaer.
Det kan nok være at der er to slags mennesker, men ikke
blandt nogen av dem findes Agilulf. Der maa være en
tredje slags.
«En bastard av begge blev Agilulf!
saadan dinglende imellem mild og streng.
Og i grunden: mennesket er trende slags,
der det vandrer langs med livets elv.
Nei! Bastarden fælder ingen uden dom,
eller løfter værget i et hidsigt nu.»
«Og paa guldets vægt han veier mindste kræ.
Endog trællens suk gir genlyd i hans bryst -
alt han skeiner, seiv klynk som vandrer tyst,
men kun ikke rosten r eget blod den daare !
Og for andres fod han glatter vei og sti,
men kun ikke for sin egen, saare!
Og han trær saa stilt hver dag paa taa
i de egne sale, som der syge laa:
Slik en drott faar trælle-pakkets lit,
nævnes mild, nævnes vis! . . .
For min lodd blev den at være vis,
og at vandre hei’ med tvilens flis
i det saare, syge, saare sind,
vandre hvileløst langs livets aa,
stige frem med vare sygepleier-fjed
mellem blomsterflor, i vaardags vind
som om selv« livet dødssygt laa!»
Nu er Agilulf naadd frem til den dypeste menneske
kundskap og selverkjendelse. Foruten den brutale livsnyder
og den brutale livsforsager, rammer verden ogsaa bastarden
av begge sind, ridderen av den «vissne dyd», han hvis
sind brænder av et hetere livsbegjær end den brutaleste livs
nyders, men som paa munkekongers vis har latt de sterke
fangarmer visne, som han skulde gripe livet med i flugten.
Agilulf er en saadan bastard. Det er hans tragedie.
Agilulf, bastarden av ørnens rovgriskhet og ulvens feighet.
Hans livsbegjær var saa brændende at det kjendte sig igjen
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
