Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
er hæiidt? Og har ikke menneskene like fra de ældste tider
gjennem sange, sagn og slegtrækker prøvd at gjemme min
det om svundne ætleds navne og daad ? Alt hos de ældste
kulturfolk, hos ægyptere, assyrer og habyloner, tinder vi
spor til annalskrivning. Men saa grep den hellenske aand
med sit vidunderlige geni historien og føiet den ind i sin
verdensbetragtning. Historien foldet vingerne ut og fløi i
solens klare lys. Barnlig naivt samlet Her o dot geografiske
og historiske kjendsgierninger og blandet dem sammen som
et barn samler likt og ulikt i sin første mineralsamling. Med
Thukydides blev historien kunst, dramatisk fortæller
kunst. Kjendsgjerningerne ordner sig harmonisk; hand
lingen knyttes og strammes; de optrædende personer har
alle sine roller; vi øiner begivenheternes aarsaker og følger.
Handlingen er endnu bare Hellas: Athen og Sparta og
ytterst ute Lilleasien og perserkongen og Sicilien. Men med
Po ly bi os utvider synskredsen sig, blikket nåar ut over hele
den kjendte verden, historien blir til verdenshistorie.
I disse mænds billed har slegterne levet, og av deres verker
har alle senere forskere hentet inspiration. Historien og
historieskrivningens kunst stammer fra grækerne.
I det hele er jo næsten al videnskap, ogsaa naturviden
skaperne, ytterst ute kommet fra grækerne. Men for en
forskjel er der ikke i disse mellem før og nu! I fortiden:
en famlen i morke, uten metode, uten sikre resultater, og
nu: fast metode, sikre resultater og utforskning av de love
som styrer alt liv i naturen.
I historieforskningen er der intet slikt gapende svelg
mellem fortid og nutid. Historien ser fremdeles, som den
altid har gjort, sin hovedopgave i at gjenfortælle förtiden;
den fortæller om ydre hændelser, om krig, statsmænds in
triger og politik, om konger, krigere og folkeførere; stundom
gir den ogsaa hilleder av folkenes liv i svundne tider, av
deres handel og haandverk, retsvæsen og aandskultnr. Endnu
den dag idag skrives der, likesom i middelalderen, krøniker,
som aar for aar fortæller om det som hænder. Ludvig
Daae har skrevet «En Krønike om Erkehiskoperne i
Nidaros», og i Tyskland utkommer det store samlerverk
«Jahrhiicher der dent sch en Geschichte». Historiens
maal er endnu, som i det gamle Hellas, at tinde sandheten
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
