Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 W. Goetz, Arch. f. Kulturgesch. VIII, i>.
Historien og dens opgaver.
om det som har været og derigjennem bevisst eller übe
visst at gjøre menneskene til dygtige borgere i staten.
Historiens opgave er, som en anset tysk historiker nylig har
sagt, at være « L ehrmei s t e r i n der Nation» 1. Dette syn
paa historien gaar igien i alle lande og til alle tider. Med
de politiske og nationale forhold i samtiden for øie skrev
P. A. Munch «Det norske Folks Historie» og Ernst Sars sin
«Udsigt over Norges Historie». Historien er i de flestes øine
som den engelske historiker Freeman har sagt, «past po
li ti es». Den har, som en av de dygtigste yngre danske
historikere engang sa til mig, ingen anden opgave end at
kaste lys over nutidens politik.
Naturvidenskaperne har litt efter litt forstaat at
rive sig løs fra gammel fordom og overtro, fra alle bihen
syn, som bandt forskningen; de har faat nok i sig seiv.
Derfor har studiet av dem kunnet utvikle sig i rene linjer
og bringe nogenlunde sikre resultater. Historien har deri
mot like fra de ældste tider maattet gaa en mængde svinke
erender, som ikke har noget med videnskap at gjøre. Den
skal være nationens læremester og ungdommens opdrager;
den skal gi os indblik i menneskenes følelsesliv og tanke
gang og oprulle for os forbilleder til efterfølgelse og advarsel.
Ingen vil negte at alt dette er vigtige opgaver; men
videnskap i strengere forstand er det ikke. Intet under at
historien like fra Aristoteles’s dage har været regnet til de
skjønne kunster. Historikerne var jo i fordums tid enten
tørre aarboksforfattere eller sagamænd, som i malende bille
der rullet fortiden op for sit folk. Ta f. eks. Snorres
kongesagaer. Vil De regne dem til videnskap eller til
skjønliteratur? Eller ta fra forrige aarhundrede Macau
leys «Englands historie», Carlyles «Franske revolution»
eller skildringen av Cæsar i Mo mm sens «Roms historie»,
for at nævne nogen av de bekjendteste nyere skrifter. Alle
disse verker hører mellcm de ypperste i verdensliteraturen
og er ikke bare videnskap, men ogsaa kunst. En kritisk
analyse av et enkelt historisk forhold, f. eks. av Harald Haar
fagres tilegnelse av odelen, eller av grundene til Norges ned
gang i det 14de aarh., behøver ikke at være kunst og bør
helst ikke være det. Men enhver som vil prøve at gi en
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
