- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtyvende aargang. 1911 /
164

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander Bugge.
var en kjendsgjerning uten værd for os. Om det end er en
kjendsgjerning, saa vilde vi dog si at det er en unyttig
kjendsgjerning et faktum som ikke har nogen indflydelse
paa vor handlemaate, og som ikke er til nogen hjælp for os
i livet. Underkaster vi den store mængde av saakaldte histo
riske kjendsgjerninger den samme prøve, saa vil vi komme
til lignende slutninger. De er fakta som det ikke kan træk
kes noget ut av, kjendsgjerninger som ikke lar sig ordne og
sætte i system, og som følgelig ikke kan hjælpe til at opstille
principper for vor handlemaate, og det er dog den største
nytte vi har av vort kjendskap til kjendsgjerninger.»
Med cndda større foragt uttaler naturforskerne sig om
historien, som sier de «aldrig har gjort nogen konge
visere eller noget folk mere maateholdent». Den har, mener
de, ikke øket den menneskelige viden med nye kjendsgjer
ninger; og det er det naturvidenskapsmændene spørger efter.
Og dog har de uret, disse filosofer og naturforskere i
sin foragt. Meget tyder paa ’at en ny tid ogsaa vil oprinde
for historien, og at den i en ikke alt for fjern fremtid vil bli
en virkelig videnskap, ikke eksakt som matematik, fysik eller
kemi, men en videnskap med likesaa fast metode som geo
logi, zoologi eller statsøkonomi. Mere og mere er naturviden
skapens metoder begyndt at paavirke den historiske forsk
ning og utviklingslærens syn begyndt at paatrykke den sit
stempel. Historikerne begynder ogsaa saa smaat at ordne og
gruppere de historiske fakta og ut fra dem at drage store,
mere almindelige slutninger. Endnu famler de i blinde og
seiv de mest bekjendte mellem de forsøk som er gjort,
Buckle’s «Civilisationens historie i England» og Lamp
re cht’s «Tysklands historie», er i hovedsaken forfeilet.
Men at retningen er der, viser sig tydelig hos førerne for
den yngre slegt av historikere, f. eks. østerrikeren Ludo
Moritz Hartmann, som i sit lille skrift «Über histo
rische Entwickelung» i seks foredrag taler om «tilfælde,
kampen for tilværelsen, milieu og race, tilpasning og utvalg,
arbeidsdeling og klasser».
wSkal historien virkelig bli en videnskap, da raaa den op
høre med bare at drive specialundersøkelser og at komme
med lærde avhandlinger om enkeltspørsmaal, slik som til
fældet er i Tyskland. Men fremfor alt maa dens dyrkere
164

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1911/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free