Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
Og jo længer tilbake vi gaar i historien, des tydeligere
fremtræder ogsaa mennesket som et lov- og naturbundet væsen.
Overalt begynder den menneskelige kultur med en stenålder,
som utvikler sig fra bruken av raa til mere og mere til
hugne og fuldkomne redskaper. Over hele jorden gjenfinder
vi de samme store grunddrag i bygningen av det menneske
lige samfund. Overalt ser vi den samme utvikling fra horde
og familie til stammer og stater. Vi finder tyrster og konger
paa Sydhavsøerne, i Mexico og Peru som i Europa og Asien.
I Ægypten og Babylon som i Upsala og Leire førte de sin
æt tilbake til guderne seiv. Naturforhold og krydsende strøm
ninger giør at enkelte menneskeracer staar stille, ja endog
stundom gaar tilbake ; men overalt hvor der er fremgang og
utvikling, gjennemløper den nogenlunde tilsvarende faser.
Tænk paa likheten mellem samfundets indretning og økonomi
i det romerske keiserrike og i kalifatet i Bagdad og paa
grundene til begges undergang!
Seiv en av Lamprechts ivrigste motstandere, tyskeren
von Below, maa indrømme at der er «noget lovbundet
i historien».
Men hvordan skal vi paavise disse love, som styrer fol
kenes liv? Av den forskning, som bare gjenfremstiller för
tiden, lærer vi dem ikke. Vi maa gaa frem paa samme
maate som den moderne sprogforskning, myteforskning og
naturvidenskap har gjort; vi maa sammenligne, vi maa
sammenligne institutioner, retsforhold, samfundsforhold og
enkelte typiske begivenheter som revolutioner, borgerkrige,
kolonisationsforsøk og lignende. Sammen lig ning er jo
løsenet i al moderne videnskap. Før den sammenlig
nende sprogvidenskap begyndte, famlet ogsaa filologien i
mørke. Men nu kan sprogforskerne ved at sammenligne
vise samhörighet mellem tungemaal som har skilt sig for
tusener av aar siden, og paavise de love hvorefter lydforan
dringerne er foregaat. Og hvad har ikke sammenligningen
mellem levende og utdøde dyrearter og mellem de forskjel
lige dyrs anatomi utrettet? Den har skapt utviklingslæren
og hele den moderne naturvidenskap.
Mange forskere har set at etnografien kaster lys over
folkenes liv i forhistoriske tider og forklarer fænomener, som
findes i primitive samfund, f. eks. bruderov, fostbroderskap og
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
