Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historien og dens opgaver.
berserkergang. En historisk etnologi vil visselig i fremtiden
bringe rike frugter for forskningen. De som sysler med
økonomisk historie, har likeledes forlængst set at der er
visse utviklingstrin i samfundets husholdning
som synes at være fælles for alle tider og folkeslag. De
kjender inddelingerne i jægerliv, hy r deli v, ak er bruk s
liv og «agrikultur-manufakturtilstand» og i natu
ralhusholdning, pengehusholdning og kredithus
h old ning. De kjender kanske ogsaa det nyeste inddelings
forsøk i: I. den lukkede husholdning, hvor hver hus
holdning seiv producerer alt hvad den trænger og forbruker,
11. byhusholdningen, hvor der er varebytte mellem byerne
og nærmeste opland, og endelig 111. folkehusholdningen.
Forut gaar en tid, hvor menneskene levet som samlere fra
haand til mund, og hvor der endnu ikke kan tales om kapital
og husholdningen, og utviklingen gaar henimot et fjerde trin,
verdenshusholdningen, med varebytte hele jorden over.
Lamprecht har i sin Tysklands historie søkt at vise,
at der i menneskenes aandelige og materielle kulturutvikling
er visse perioder, hver med sit typiske særpræg, som gjen
findes i alle ialfald i de vesterlandske kulturfolks historie.
Ora den egentlige historie verner dog forskerne som
løver. Seiv mænd som har uttalt sig anerkjendende om de
økonomiske inddelingsforsøk, er fnlde av haan, nåar det gjæl
der lignende forsøk i den almindelige historie. Feilen er at
mænd som Lamprecht, som er det store stridsmerke mellem
forskerne, gaar ut fra forutfattede meninger, som de søker at
tillempe paa historien. Naturforskeren gaar den omvendte
vei. Forskningen seiv lærer ham lovene. Slik maa ogsaa
historikeren gaa frem. Han maa fordomsfrit og forutsæt
ningsløst undersøke og sammenligne de enkelte företeelser i
folkenes liv. Han maa ta det enkelte spørsmaal op til
lidenskapsløs behandling. Hvad kan ikke læres ved at sam
menligne institutioner og retsforhold paa primitive stadier av
de ariske folks liv. Tænk paa Sir Henry Maines grundlæg
gende studier av retsforhold i Indien! Sammenligner vi vikinge
togene hos de forskjellige folk eller lensvæsenet i Europa i
middelalderen og lensvæsenet i Japan før 1868, eller studerer
vi borgerkrigene i den romerske republiks sidste tid, byernes
reisning og kommunerne i middelalderen, borgerkrigene i
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
