Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læser: Verdensekko. Overbefolkning. — Avfolkning - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensekko.
skepsis end tilslutning. Naar saaledes Deherme i skriftet
«Croitre ou disparaitre» anbefaler almindelig anerkjendelse av
Comte’s lære om det hele samfunds vel som den enkeltes
maal, kalder Mercure de France’s sociologiske medarbeider
Henri Maret det for snak hen i veiret. «Man kunde like saa
godt sige, at dyden skulde hjælpe paa forbrydelsernes hyp
pighet. Avholdenheten paa drikfældigheten og kyskheten paa
prostitutionen.» I motsætning hertil fremhæver han skrif
ter, der paa praktisk vis vil bekjæmpe de sekundære aar
saker (Gement: La Dépopnlation en France; Mornet: La Pro
tection de la Maternité; Felice : Les Naissances en France o. ti.) :
Barnedødeligheten er saa meget større i Frankrike end i
England (9,4 mot 6,1 pet.), at man ved at naa saa langt ned
som England vilde kunne øke den aarlige befolkningsvekst
med 35000; man kan ogsaa haabe at naa til 50000 og mere.
Forebyggelse av kjønssygdomme kunde bringe en lignende
forøkelse. Fosterfordrivelserne anslaaes av nogle til 700000
om aaret; ialfald mener alvorlige læger, at de i byerne i
tal kommer op mot fødslerne; her kunde ogsaa meget vin
des ind. Ved alt dette og ved statsbegunstigelser tør man
vel haabe at drive befolkningsveksten op til det ønskede maal
(Mercure de France, 16de juli, Iste decbr. 1910). Vi skal i
anden forbindelse se, at indskrænkning i barnedødeligheten
vel kan spille en rolle i racernes kamp for tilværelsen, men
dog kun har forsvindende betydning i sammenligning med
tallet av fødsler. Ved at ta fat paa fosterfordrivelsen rører
man i høiere grad ved hovedsaken; men selvfølgelig kan
ingen statsindgripen frugte, nåar den livsanskuelse staar ved
magt, der godkjender fremgangsmaaten.
Naar det gjælder forholdet til Frankrike, kan germa
nerne trygt se hen til det tyske rikes hærstyrke, hvis vældige
vekst svarer til veksten i riksbefolkningen; men deres ver
densmagt avhænger ikke i sidste instans herav. Baade iog
utenfor riket staar de i motsætningsforhold til andre stam
mer, navnlig de slaviske, der statlig set er og længe vil bli
magtesløse, men som vil kunne underminere den tyske stat,
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
