Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Historie. Gerhard Gran: Rousseau i det tyvende aarhundrede. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
utilgjængelighet, mistillid, som var den historiske frugt av de
forhold republikken i aarhundreder hadde levet under, inde
klemt mellem overmægtige og truende naboer, oprevet av
teologiske og politiske kämpe, altid paa vakt mot fiender
indad og utad.
Rousseau var en utpræget avenaire, i besiddelse av det
«brændende, galdesyke, yderst følsomme og saarbare» tem
perament som han tilkjender sine landsmænd under deres
flegmatiske og kjølige væsen.
Av alle disse egenskaper i forbindelse med hans (forre
sten ganske ugenfiske) fantasi som utmålte alle ting i sterkt
forstørret maalestok, og de virkelige forfølgelser han i en
række av aar var gjenstand for, kan man let forklare det
intermitterende forfølgelsesvanvid som i hans senere aar hjem
søkte ham, og om hvilket det har været paastaat at enhver
genfer av naturen har anlæg til det.
I sin kjærlighet til naturen, til ensomme spaserturer
og lange fotturer i fjeld og mark var Rousseau genfer og
ikke franskmand; i sin smak, i sine vaner, i sin levemaate
blev han sin folkelige oprindelse tro; hans kopistarbeide, hans
logis, hans kjøkken, hans fornøielser var en genfisk arbei
ders; han forstod ikke spøk, kunde lægge et næsten latterlig
alvor i de übetydeligste ting, var hurtig til beundring som
til avsky, kunde flamme op i begeistring for den første, den
bedste, men trak sig ind i sig seiv ved den mindste kræn
kelse; han elsket at belære, at snakke moral, at bevise og
diskutere og præke for hele verden : han var en genfer.
Og som han var genfer i sit liv, i sine verker, i sin per
sonlighet, saa maatte han jo ogsaa bli genfer i sin indtlydelse.
Naar han brot nye baner i politikken, nåar han gjennem
sin lyrik, sin lidenskap, sin naturfølelse befrugtet Frankrikes
og hele verdens literatur, nåar han atter igjen gjorde reli
gionen til en livsmagt, nåar han revolutionerte opdragelsen,
saa var det som genfer han gjorde det, saa var det gen
fiske impulser han paa alle omraader tilførte den europæiske
kultur som holdt paa at visne i ensidig i intellektualisme.
«Naar Rousseau avbryter og krydser en mægtig tradition,
saa er det, fordi han seiv er inkarnationen av en anden tra
dition.» - Det er den betydningsfulde slutning, Lavallette mener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
