Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tegn.
omraader opstaat tvil om, hvorvidt man i sin reformiver den
gang, nåar alt kommer til alt, virkelig handlet rigtig og
klokt. Man har rigtignok faat selveie i lange baner, men
man har ogsaa faat overforgjældede eiendomme, jordjobberi
og opskruede eiendomspriser. I ethvert fald har man gjort
det vanskeligere for den «duelige, men fattige jorddyrker» at
faa sig sit eget jordbruk og bli sin egen herre. Seiv om stat
og kommune træder støttende til ved billige, langsigtige og
store laan til erhvervelse av smaabruk, saa blir der dog altid
noget igjen, som skal kontant indbetales paa eiendommen
og som vil danne en uoverstigelig skranke for mange «due
lige, men fattige jorddyrkere», og seiv om det ogsaa lykkes
at overvinde denne hindring gjennem private laan, kautioner
og endossements, saa vil vedkommende herved kunne komme
i et übehagelig og trykkende avhængighetsforhold. Paa den
anden side anføres det, at ved et fornuftig indrettet arve
fæstesystem vil fæsteren ha den samme interesse av at for
bedre og vedlikeholde bruket som en selveier, ja ’han vil ha
en større interesse, da han har en større sikkerhet for, at
hans slæp og slit med gaardens forbedring og vedlikehold
virkelig vil komme ham seiv, hans familie og efterslegten til
gode, idet han da ikke resikerer, at gaarden skal gaa ut av
hans egen eller familiens besiddelse paa grund av uheld eller
letsindige dispositioner. Paa samme maate som fideikommis
institutet vil endvidere arvefæsteinstitutet tjene til at knytte
jorden til familien og familien til jorden, og enhver overfor
gjældelse av jordbrukene er ifølge sakens natur utelukket.
Man henviser endvidere til, at i tidligere tider har genera
tioner levet og virket under dette system og været tilfreds
med det, og hvor dette ikke har været tilfældet, saa kan dette
ikke tilskrives arvefæstesystemet som saadant, men mangler
og ufuldkommenheter ved samme, som med lethet kunde ha
været rettet, eller endog forhold og anordninger, som ikke
har staat i nogensomhelst naturlig, end si nødvendig forbin
delse med arvefæstesystemet, saaledes som f. eks. hoveri og
stavnsbaand. Ja seiv for Danmarks vedkommende, hvor det
en tid næsten var kommet derhen, at man næsten ikke kunde
tale om fæste uten ogsaa at nævne den obligate «træhest»,
begynder man at komme paa det rene med, at man har an
skuet tidligere tiders agrariske forhold altfor mørkt, idet man
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
