Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
dant sympatiserte man dengang ikke med, og i ethvert fald
fik saadant ske paa vedkommendes egen resiko og kunde
paa ingen maate begrunde særlige skattelettelser. Hvor det
derimot gjaldt nye bedrifter i nye industrigrene, som først
skulde indarbeides, var man derimot særdeles liberal med
at tilstaa skattefritagelser, ti her mente man, at en saadan
opmuntring eller «præmiering» kunde være paa sin plads.
Ogsaa paa dette omraade kom der imidlertid en ny tid,
som forstod alt saa meget bedre, og som nu fik det meget
travelt med at avskaffe eller indskrænke anvendelsen av
grundskatter, matrikulskatter og næringsskatter, der nu be
fandtes baade at være uretfærdige og irrationelle. Skatte
idealet var nemlig nu blit den direkte indkomstskat, bygget
paa «skatteevnen» i form av nettoindtægt og nettoformue,
og der blev da ogsaa sørget for, at man fik tilstrækkelig av
denne skat baade i kommune og stat, saa «skatteprocenten»
efterhaanden steg til en avskrækkende høide. Man begyndte
da snart at finde, at man kunde faa for meget ogsaa av
denne idealt retfærdige skat, og at ialfald praktiske hensyn
tilsa, at ogsaa andre mindre ideale skattefundamenter blev
bragt i anvendelse. Ja endog selve «skatteevneprincippet» be
gynder at tape noget av sin tidligere glans og indtar ikke
længere den samme prædominerende stilling som før. Man
har fundet ut, at dette princip ialfald ikke er det en es te
retfærdige skatteprincip, og i praksis, ja sogar i videnskapen,
er man efterhaanden kommet til det resultat, at ved siden av
skatteevneprincippet maa der ved beskatningen ogsaa tages
hensyn til nytte- eller interesseprincippet. Tænk det, Hedda!
Ja der hæver sig endog «moderne» røster, som drar i tvil, at
skatteevneprincippet i det hele tat er et retfærdig princip,
men folk skal nu altid overdrive.
Resultatet er da blit det merkelige, at naar man efter
meget mas og megen strid endelig vel har opnaadd at faa
kastet f. eks. de forældede grundskatter og matrikulskatter
ut av den ene dør, saa kommer de sandelig meget ugenert
spaserende ind igjen ad den anden dør, tildels rigtignok, det
forstaar sig, modernisert og opfiffet som «grundværdiskat»
og «værdistigningsskat» etc. 1 Sverige, hvor man i 1894 helt
avskaffet grundskatterne til staten, der betegnedes som
«sekelgamla orättvisor», er saaledes indførelsen av en sær-
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
